I det her indlæg vil jeg bede dig forestille dig, hvordan det er at være en typisk lille kalv, der fødes i det danske landbrug.
Præcis med de regler, der er om dyrevelfærd og normal praksis.
De fleste ved godt, at man typisk fjerner en kalv inden for et døgns tid efter fødslen, men der er mange andre forhold, som kalven skal igennem. Herunder kan du følge, hvad der venter et par kalve, som fødes i det danske landbrug.
Efter 9 måneders graviditet bliver to kalve født af hver sin mor. De oplever begge at blive slikket rene af deres mødre og de typiske mor-barn hormoner sætter gang i følelser af velbehag og tilknytning. De nyder hinanden, og danner bånd.
Alle pattedyr danner bånd med deres mødre, og oplever smerte ved adskillelse. Men begge disse kalve bliver nu fjernet fra deres mødre, og sættes i små kalvebokse. Her skal de lovpligtige arealkrav overholdes.
Som det kan ses på billederne herover, så er der ikke meget plads at bevæge sig på. Kalve i naturen løber rundt, leger og udforsker. Herunder kan du i lovgivningen læse, hvor lidt plads de har krav på i Danmark.
Det, der nu skal ske, inden de er 3 måneder gamle, er, at landmanden skal brænde dem der, hvor hornene ellers ville vokse ud.
Det gør man fordi, at store horn tager plads, og derfor kan de skade hinanden og dem selv i de haller, som de lever det meste af deres liv i. Hornene kan også være farlige for landmanden, som jo skal kunne gøre diverse ting på dem, og ikke vil komme til skade. Som fx når kalven fjernes og moren reagerer.
Vi ved, at brændingen af horn kan være smertefuldt for kalvene, og det er et overgreb, da man fastholder dem.
Men ovenstående er mest for kalvene af hunkøn. Det er en anden historie for kalvene af hankøn - tyrekalvene.
Da tyrekalve ikke kan bruges til at producere mælk, og ofte er af en race, som ikke er optimal i forhold til kød, da det ikke er en kødkvægsrace, så blev de oftest aflivet på stedet.
Man må dog ikke længere aflive dem i Danmark, så i stedet er der nu endnu flere, der eksporteres på en lang tur til Holland, hvor de opdrættes til kalvekød som 'sødmælkskalve'. Den slags produktion er ulovlig i Danmark - netop fordi det anses som en produktion, der ikke lever op til dyrevelfærdsloven.
I 2022 (de seneste tal hos Danmarks Statistik) eksporterede man over 50,000 spædekalve til produktion i udlandet.
Dyrenes Beskyttelse skriver:
Når eksport til Holland er en trist skæbne for spædekalve, skyldes det blandt andet, at de lange transporter er lig med dårlig dyrevelfærd.
Helt spæde kalve kan ikke ved egen hjælp sikre sig vand eller mælk under de op til 17 timer lange lastbiltransporter, og Dyrenes Beskyttelse har ... dokumenteret, at der slet ikke tages hånd om kalvene og deres behov på turen.
Derudover er kalve i alderen to til fire uger i særlig risiko for at blive syge, fordi de endnu ikke har udviklet et aktivt immunsystem. Risikoen for smitte stiger selvsagt under transporter, hvor der sker sammenblanding af kalve fra mange besætninger.
Det er noget af et hul, man har i dyrevelfærdsloven, når man bare kan eksportere til en, i Danmark, ulovlig produktion.
Selvdøde kalve
Kalvedødeligheden har ikke flyttet sig i 20 år. Landbrug & Fødevarer har et mål om, at den kommer ned på 5,5 %, men den ligger mellem 8 og 9 %. Det lyder måske ikke af så meget, men her er et par citater fra en undersøgelse, som kan læses her.
"I denne undersøgelse var 5 % af kalvene aflivede og 95 % var selvdøde. Inden for gruppen af selvdøde havde 80 % været i behandling for sygdom. Det vil sige, at kvægbruger og eventuel dyrlæge har været bevidste om, at den pågældende kalv ikke var rask. Til trods herfor er 80 % af kalvene ikke aflivet, men derimod døde af sig selv."
Rapporten er ikke rar læsning.
Så skal kalvene bare vokse
Efter cirka 13 måneder kan køerne gøres gravide. I Danmark har vi tyresædsfabrikker, som leverer sæden. Her har man 'tappet' tyrene for sæd via hjælp fra andre tyre og/eller maskiner. Det i sig selv er også en forretning, hvor man kan forestille sig, hvordan livet er for de tyre, som heller aldrig oplever at kunne udfolde sig naturligt med en flok i fri natur.
Med sæden tappet og leveret til landbruget er inseminøren klar. Koen holdes fast, og inseminøren tager en hel arm ind i endetarmen på koen, hvorefter han indsætter et tyndt rør i skeden, som leverer sæden. Alt i alt oplever de fleste køer dette en gang om året i 3-4 år.
Koen er gravid i 9 måneder, og føder så en kalv, som tages fra hende, som skrevet tidligere.
Hendes yver vokser, og pga. avlen, hvor man har avlet en større produktion af mælk frem, kan det vokse så stort, at hun ikke kan gå og stå normalt.
Det kan resultere i smerter, men også yverbetændelser, som er meget pinefulde.
Dansk Veterinær Tidsskrift skrev i 2019, at 200.000 køer hvert år bliver behandlet for den smertefulde yverbetændelse. Denne artikel skriver dog 100.000. Uanset er det store tal, som fortæller om rigtig meget lidelse i mælkeindustrien.
Der er dog mange andre lidelser, som er et resultat af de forhold, som dyrene lever i. Fx er halthed et stort problem i besætningerne. Hver fjerde har halthed, men hver tredje ko har lidelser i eller omkring kloven.
Når man har køer og andre dyr på et kunstigt underlag, med mange dyr på lidt plads og i det hele taget i forhold, som ikke er naturlige for dyrene, så skaber det produktionssygdomme. Det hører med. Derfor kan det undre, at man i det hele taget mener, at produktionen af disse dyr lever op til dyrevelfærdsloven.
Restrektiv fodring - altså sult - er også en del af produktionen. Landmanden vil gerne hurtigst muligt kunne gøre koen gravid igen. Derfor stoppes den sidste del af hver mælkeproduktion ved hjælp af sult. Ser man ind i mange mælkeproduktioner, så ser man ofte tydelige knoglefremspring hos flere af dyrene.
Oveni bliver deres muskler heller ikke styrket, da de ikke rigtig kan gå flere kilometer inde i hallerne eller løbe rundt.
Den lille kalvs hårde fremtid
Når en kalv fødes, venter der en fremtid, som er planlagt på forhånd. Uanset hvilket køn, så er der en plan, som kan sikre landmanden noget overskud - måske.
En ko kan i naturen blive omkring 20 år, men i landbruget er det normale 5 år, hvorefter de ikke længere er rentable i deres levering af mælk. De bliver derfor sendt til slagteriet, hvor de ender som billigt oksekød. 80 procent af oksekødet i Danmark er fra udtjente malkekøer.
Her er deres sidste dag, som er filmet på Århus slagteri 2019:
Jeg er klar over, at der er landmænd, som holder af deres dyr. Især i biodynamiske landbrug, hvor man generelt ikke afhorner. Her er der nogle steder, hvor kalve fx dier i op til 6-9 mdr. Men det er vigtigt, at det er med deres biologiske mor, og at fx formering mm. kan ske naturligt i en flok, hvilket hører til sjældenhederne.
Og der er for langt imellem steder som disse, og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi tager et opgør med hele fabriksproduktionen og avl af dyr.
‘Data, dyr og dagliljer’ er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager bogen os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
Køb den her: www.lisel.dk/bogen
Bình luận