top of page

Dyrlæge: Forråelse i landbruget og produktionssygdomme

 Praktiserende dyrlæge, Astrid Ruegaard Hansen, har skrevet dette indlæg, som indeholder vigtig viden om dyrenes forhold i landbruget.

I Danmark avles der hvert år over 200 millioner dyr i landbruget. Dyrene rammes i stor udstrækning af produktionssygdomme, som er sygdomme, der ikke er naturligt forekommende, Sygdommene er et resultat af den måde, som vi avler og holder dyrene på.


I normaliseringen af disse produktionssygdomme har man i landbruget udviklet en 'staldblindhed' - en forråelse, som lukker øjnene for dyrenes lidelser.



Astrid Ruegaard Hansen, praktiserende dyrlæge siden 1988.

Produktionssygdomsbegrebet opstod i 1980'erne, hvor industrialiseringen af landbruget for alvor havde fart på.


Tidligere blev dyrlæger uddannet i at håndtere sygdomme opstået som følge af infektioner (bakterier, virus o.lign.), ulykker, utilstrækkelig fodring og fødselskomplikationer. I dag lærer dyrlægestuderende at produktionssygdomme er normalt, og at de udgør en meget stor del af de sygdomme, dyrlægerne behandler.


Den nuværende ”velfærds”-forskning foregår ud fra den præmis, at det er i orden at holde dyrene i staldsystemer af stål og beton. Dermed forskes der udelukkende i mindre ændringer i de nuværende forhold, og dermed flyttes fokus fra det grundlæggende problem, som er, at vi holder levende, sansende dyr i trange staldsystemer, hvor den naturlige adfærd er umuliggjort.


Forskningen er delvist finansieret af Landbrug & Fødevarer, som dermed i en vis udstrækning styrer, hvad der forskes i (”Faktura-forskning”) – og ikke mindst hvad der IKKE forskes i.





Produktionssygdommenes frekvens og alvorlighed har således direkte sammenhæng med alt det, som vi anser som normalt (og nødvendigt) i industrien:



  • fodring

  • ydelse

  • alder

  • genetik/avl

  • opstaldning/staldsystemer

  • management



Kort fortalt er dyrene avlet til at producere så ekstremt meget, at deres kroppe balancerer på en knivsæg for at kunne klare presset i bare få år. Så snart de får en sygdom eller bliver få år gamle vil deres produktion falde - de bliver fx til ”taberkøer”, og de bliver slagtet.


www.denstoredanske.lex.dk

Den ekstreme ydelse kræver meget energirigt foder; kraftfoder, som dyrenes maver og fordøjelse ikke er skabt til at håndtere i store mængder. Alle dyr har brug for fiber i deres foder, men fiber kræver lang tyggetid, tager plads fra det energiholdige foder, og er langsomt omsætteligt i tarmsystemet. Derfor fodres dyrene i høj grad med ufysiologisk, hurtigt omsætteligt foder, som afstedkommer mange typer af alvorlige produktionssygdomme.



Dyrene rammes fysisk og psykisk

Eksempler på produktionssygdomme er fx ødelæggelse af vommens funktioner grundet ændringer i vomflora og surhedsgrad. Mavesår i alle grader er udbredt blandt både køer, søer, grise, kalve - og heste! Løbelidelser – koens 4. mave, løben, rammes af flere lidelser grundet den ufysiologiske fodring. Den kan blandt andet dreje om sin egen akse, hvilket man ”reparerer” ved at sy løben fast til koens bugvæg.


Man ser også produktionssygdomme som yverbetændelser, leverbylder og stofskiftesygdomme, brystbensbrud hos æglæggere og smertefulde benlidelser hos slagtekyllinger. Klov- og benlidelser er også et kæmpe problem i de fleste besætninger, bl.a. digital dermatitis og såleknusninger. Skader fra inventar ses, og så er der ikke mindst stressadfærd, som ofte ses. Det kan være halebid, ørebid, flankesutning, vulvabid, mobning, aggression og stereotypisk adfærd, som fx tomgangstygning, mink, der løber i cirkler, eller eksemplet herunder med tungerulning.





Herunder er en anden video med stereotypi, som kaldes trynepres. Tigeren eller isbjørnen i zoo, der vandrer hvileløst frem og tilbage, og heste der krybbebider er andre eksempler på stereotypi.





De enorme krav til ydelse betyder, at der er en stor dødelighed blandt alle dyregrupper. Denne dødelighed stiger i varme sommerperioder, bla. fordi ventilationsanlæggene i so-staldene ikke er tilstrækkelige. Dyrene dør af hedeslag!



Nye regler og 'staldblindhed'

Det er værd, i denne artikel, at nævne begrebet staldblindhed. Staldblindhed er en lidelse hos landmænd, dyrlæger, konsulenter, m.fl., som er en forråelse. En gradvis tilvænning, som man udvikler over tid, der får alt til at virke 'relativt'. Man ser ikke rigtigt, hvad det egentlig er, dyrene oplever, da de bliver 'produktionsenheder', som kan sammenlignes med døde objekter, som fx papkasser - noget der ikke er levende og følende, og derfor ikke har en mening om, hvad de udsættes for. Det hele bliver ligegyldigt.

Billede fra Lolland, 2020

Staldblindhed fremskyndes af mangelfuld viden, magtesløshed, pres fra omgivelserne, som fx en chef. Denne form for forråelse findes i alle brancher, og er nok tydeligst demonstreret i plejehjemssagen med Else.


Vi har i dag gjort produktionssygdomme til en naturlig del af hverdagen i dyrelandbruget. Men er det acceptabelt, at vi har dyr, der lider af sygdomme, som vi har givet dem, fordi vi har tvunget dem til at være en del af en intensiv produktion af deres kroppe?




 

‘Data, dyr og dagliljer’ er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager bogen os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 


Køb den her: www.lisel.dk/bogen

Commentaires


bottom of page