Er dyr kloge? Fra delfinsprog til krager med værktøj - mange arter har tydeligvis intelligens
- Lisel Vad Olsson
- for 1 dag siden
- 3 min læsning
Spørgsmål om dyrenes intelligens er et fascinerende spørgsmål, der vækker nysgerrighed hos millioner af kæledyrsejere, dyreelskere, dyrlæger og videnskabsfolk verden over:
Hvor kloge er dyr egentlig?
Denne artikel er skrevet af Leticia Fanucchi, DVM, Ph.D., Clinical Assistant Professor in the Department of Veterinary Clinical Sciences at Oklahoma State University. Her specialty is animal behavior til
The Conversation og oversat af Lisel.dk.
Videnskabsfolk har tidligere ment, at en hjerne med milliarder af neuroner var en forudsætning for intelligens. Det er trods alt derfor, du er i stand til at tænke – neuroner er nerveceller i hjernen, der forbinder sig med hinanden og overfører beskeder.
Den menneskelige hjerne har omkring 86 milliarder neuroner. Til sammenligning har hunde og katte færre end én milliard.
Men jo mere vi forskere studerer dyrs følelser og kognition – altså evnen til at lære gennem erfaringer og tankeprocesser – desto mere opdager vi, at mennesker ikke er så specielle endda. Mange ikke-menneskelige arter kan nemlig også disse ting.
Der findes i øjeblikket ingen enighed om, hvordan man afgør, om en bestemt dyreart er intelligent. Men de fleste forskere, der studerer dyrs kognition, har observeret, at mange dyr er i stand til at løse problemer, bruge redskaber, huske vigtig information om deres omgivelser og genkende sig selv i spejlet.
Redskabsbrugende bjørne og krager
Hukommelse er et tegn på intelligens. Blandt alle dyr har mennesker den mest præcise og sofistikerede hukommelse. Men elefanter kan genkende op til 30 rejsefæller på én gang. De lærer også at migrere væk fra tørkeramte områder baseret på minder om tidligere tørker.
Denne form for erindring – kendt som episodisk hukommelse – er evnen til at huske en begivenhed, inklusive hvornår og hvor den fandt sted. Indtil for nylig troede forskere, at kun mennesker havde denne evne. Men nu har forskere fundet ud af, at nogle fugle, katte, rotter, aber og delfiner også besidder den. Dyr husker måske ikke alt, de oplever – det gør mennesker heller ikke – men de husker det, der er afgørende for deres overlevelse. For eksempel ved fugle, hvor de har gemt mad. Aber ved, hvornår et rovdyr er i nærheden.
Videnskaben har tidligere antaget, at brugen af redskaber var en evne, der kun fandtes hos mennesker, men det er ikke korrekt. Chimpanser bruger grene til at fange termitter og sten til at knække nødder. Krager kan endda fremstille redskaber. De kan bøje en tråd for at lave en krog og hente en fødebelønning, som ellers er uden for rækkevidde.
Forskere præsenterede otte brune bjørne i fangenskab for følgende fødeudfordring: Tre objekter – en stor træstamme, en lille træstamme og en kasse – blev placeret i en udendørs indhegning. En fødebelønning blev hængt op over dem. Seks af de otte bjørne var i stand til at flytte træstammerne og kassen hen til positioner, der gjorde det muligt for dem at få fat i belønningen. I bund og grund brugte de objekterne som redskaber.
Delfin- og chimpansekommunikation
Sprog er en anden målestok for intelligens. Mennesker har naturligvis ekstremt sofistikerede kommunikationsevner. Men delfiner har komplekse dialekter i form af knitren, piben og fløjten. Mange forskere mener, at disse lyde udgør et egentligt sprog.
(Lisel: Flere dyr har sprog og dialekter - også muldvarpen).
Chimpanser og gorillaer har brugt tegnsprog til at udtrykke følelser og bede mennesker om ting.
Selvbevidsthed – evnen til at genkende sig selv som individ – er også et tegn på intelligens. Babyer genkender ikke sig selv i spejlet før de er omkring halvandet år gamle. Indtil da tror de sandsynligvis, at spejlbilledet er en anden baby.
Mange andre arter, herunder delfiner, ravne og elefanter, genkender også sig selv i spejlet. Forskere påførte chimpanser en rød farvemarkering, mens de var i bedøvelse; da de vågnede og så deres spejlbillede, rørte de ikke ved mærket i spejlet, men ved mærket på deres egen krop – hvilket viser, at de genkendte sig selv.
Bare fordi dyr ikke kan visse ting, betyder det ikke, at de er uintelligente. Mennesker kan jo heller ikke flyve som en fugl eller svømme som en fisk. Vi har heller ikke brug for den utrolige lugtesans, som hunde har. Vi ville opfange hundreder af forskellige lugte fra flere kilometers afstand – fra parfume og forurening til haver og skrald. Set ud fra et evolutionært perspektiv ville det ikke være til megen nytte. Og vi ville hurtigt blive trætte af det.
Men alle dyr – inklusive mennesker – har udviklet en bred vifte af evner, så de kan klare sig i det miljø, de lever i.
Kort sagt: Vi bruger alle sammen vores hjerner. Og det er intelligent.
Flere indlæg om vores forhold til dyr og viden om dem: Klik her!
