Sulten i verden liger højt. Men et landbrug med fokus på lokal plantebaseret kost kan vende udviklingen og mætte langt flere mennesker, end det nuværende landbrug med fokus på animalske fødevarer gør.
Efter at have været støt faldende i et årti er sulten i verden stigende, og påvirker næsten 10 procent af verdens befolkning. Fra 2019 til 2022 voksede antallet af underernærede mennesker med 150 millioner. Krisen er hovedsageligt drevet af konflikt, klimaændringer og COVID-19-pandemien.
I denne artikel fra FAO nævnes det, at de små tiltag, der gøres for at afhjælpe krisen, rammer forkert:
"Men ikke kun er meget af denne støtte markedsforvridende, men den når ikke ud til mange landmænd, skader miljøet og fremmer ikke produktionen af nærende fødevarer, der udgør en sund kost. Det er til dels fordi subsidier ofte er rettet mod produktionen af basisfødevarer, mejeriprodukter og andre animalske fødevarer, især i høj- og øvre middelindkomstlande. Ris, sukker og kød af forskellige typer er de mest incitamenterede fødevarer på verdensplan, mens frugt og grøntsager er relativt mindre støttet, især i nogle lavindkomstlande."
Det betyder, at det, der gøres økonomisk i denne sektor, fokuserer på de forkerte fødevarer og landbrugsproduktioner, som både skader miljø og klima, men heller intet gør for at ramme retfærdigt og hjælpe de mennesker, som lider mest.
I januar kunne man læse, at offentlig støtte til reklamer for kød er fire gange større end støtten til plantemad. Det strider helt i mod FN's Verdensmål, som gerne vil fremme bæredygtig produktion - og næringsrig mad direkte til mennesker.
Produktionen i tal
40procent af jordens landoverflade bruges til hele fødevaresystemet. 80 procent af denne plads bruges til produktion af dyr. Enten ved fodermarker eller græsning. Disse 80 procent producerer dog kun 18 procent af verdens producerede kalorier.
Det er en ekstremt ineffektiv brug af verdens resurser til en fødevare, som ikke er essentiel for (de fleste af) os, men som skader mere, end den gavner.
På verdensplan produceres der langt over 80 milliarder dyr om året + en utællelig mængde fisk og bykills, men vi er kun 8 milliarder mennesker.
Som et eksempel på den ekstreme produktion - og det ineffektive i den - kan vi tage Danmark som et eksempel. Danmark producerer lige nu mad til 15 millioner mennesker, men vi kunne - på samme areal - producere til 50 millioner.
Der er altså mere end nok plads og mulighed for at dyrke mere mad til flere mennesker.
Landbruget kræver over 60 procent af vores danske areal. Cirka 80 procent af dette areal er til at fodre nogle af de 200 millioner dyr om året, som vi avler. Det er dog ikke nok foder, som vi selv producerer. Derfor har vi et område i Sydamerika på størrelse med Sjælland og øerne, hvor vi dyrker soja til vores landbrugsdyr. Vi importerer 1,7 millioner tons soja om året til disse dyr. Det kræver altså enorme resurser og plads at producere fødevarer fra dyr.
Vi vil altså have mere plads til natur og skov, mere direkte mad og flere proteiner til mennesker, hvis vi producerer plantemad frem for dyrefoder. Se mere på Our World in Data.
Der mangler ikke kalorier
Der er sådan set allerede kalorier nok til at brødføde alle og undgå sult - dog ikke helbredsproblemer, da den producerede mad ikke er den bedste, som FAO nævnte foroven. Problemet er, at fordelingen af resurser er forkert, men også, at det mad og de produktioner, der støttes, ikke er til gavn for hverken jorden eller de mennesker, der har mest brug for det.
Derfor er det vigtigt at støtte planteavl og skabe incitament til, at det er denne vej, støtten og produktionerne skal bevæge sig. Det vil give mere og bedre mad, plads til mere natur og dermed hjælp til både klima og biodiversitet.
Nye landbrugsmetoder - også i ørkenen
En rapport fra FN's miljøprogram tilskynder en reform af vores fødevaresystemer, og foreslår tre indbyrdes afhængige tiltag:
ændring af globale kostmønstre
beskyttelse og afsætning af jord til naturen
at vi dyrker landbrug på en mere naturvenlig og biodiversitetsunderstøttende måde.
Vi ikke er så afhængige af dyregødning, som mange tror. På Århus Universitet har man haft et forsøg med grøntsagsgødning. Resultaterne viser, at der er flere fordele ved at bruge denne plantegødning frem for gylle. På samme vis kan kompost også bruges i stor udstrækning.
Lokale plantebaserede landbrug kan i høj grad være vejen frem - i stedet for den store intensive produktion.
Permakultur har vist sig effektiv i selv de hårdeste tørkeområder. En mulighed for sådanne nye landbrug, som har haft succes i Jordan, er projektet "Greening the Desert". Som Deema Assaf siger i denne artikel, hvor hun er ved at gøre en del af Jordan grøn igen, så
".. er det ikke tørke, der gør jorden bar - det er bar jord, der skaber tørke".
Regenerativt landbrug og brug af plantebaseret gødning vist gode resultater, som giver realistisk håb om, at vi kan ændre den måde, vi dyrker på i dag, og at vi ikke er afhængig af den store produktion af dyregødning. Link, link.
Det er både realistisk og muligt at følge de tiltag, som EU’s ‘farm to fork’ og de store rapporter om biodiversitet og klima kalder på. Link.
Hvis det holder stik, så betyder det alverden at begynde at skabe skovhaver, permakultur og ændre vores landbrug til regenerative metoder, hvor end vi kan. Det kan oveni være med til at levere sund og næringsrig mad lokalt overalt i verden og skabe nye selvstændige økonomier i samfund, som har det hårdt.
Ved at fokusere på plantemad til mennesker og en sund jord kan vi få naturen tættere på og i fremgang igen, hvilket oveni er med til at gøre os sundere og gladere.
Der behøver altså ikke være sult i verden. Sult er skabt af konflikter, forkert fordeling af resurser og økonomisk støtte til forkerte produktioner, som skader miljø og helbred.
Vi kan dyrke mere mad på et mindre areal ved at fokusere på plantebaseret mad og med metoder, som kan nære jorden frem for at udpine den.
Comments