8 grunde til at græskød kan være vildledende, og ikke bør indføres i offentlige kantiner
- Lisel Vad Olsson
- for 6 dage siden
- 5 min læsning
Her er 8 grunde til, at såkaldt "naturligt græskød" kan forstås som vildledende og bestemt ikke bør indføres i de offentlige kantiner.

1
De offentlige kantiner bør følge de offentlige kostråds grønneste og sundeste vejledning, som er:
“Af hensyn til din sundhed skal du begrænse, hvor meget du spiser af kød fra firbenede dyr - og især forarbejdet kød. Firbenede dyr er fx okse, kalv, lam og gris. Forarbejdet kød er kød, der fx er røget og saltet, herunder kødpålæg, pølser og bacon.” (1)
Hvis de offentlige kostråd overhovedet skal give mening, så bør de bruges i de offentlige køkkener, som derved kan gå foran.
2
Det sundeste valg er det valg, hvor ingen firbenede dyr er en del af kosten.
I rapporten ‘Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd’ gøres det klart, at hvis alle dropper kød fra firbenede dyr og forarbejdet kød og fx spiser bælgfrugter i stedet, kan vi spare 14,9 mia. kr. om året i sundhedsudgifter.(2)
Det ville ikke kun være til glæde for samfundsøkonomien og presset på vores sundhedssystem, men også for den enkelte borger, der får det meget bedre.
3
Græsfodrede dyr er ikke dyr, der går udenfor hele året, og bare græsser naturligt.
I specielt vinterhalvåret får de hø og wrap, som teknisk set stadig er græsfoder, men som er høstet fra marker, der er dyrket. Det betyder, at de ikke kun bruger det areal, som de går rundt på, men at der også er flere andre arealer tilknyttet. Arealer, som kunne være natur. Dette gælder i endnu højere grad ved køer, der også bruges til mælkeproduktion, da disse kræver enormt mange resurser af både føde og vand.
Nyere forskning i helårsgræsning, viser, at vinter- og dvaleperiode‑græsning er en nøglefaktor for at opnå og fastholde artsrige, lysåbne naturarealer. Dette hænger dårligt sammen med en produktion af kød, som kræver ekstra foder i vinterperioden.(3)
4
Græskød sælges som en rigtig smart måde at skabe mere vild natur på. Eller ligefrem som en nødvendighed.
Der er slet ingen tvivl om, at det er bedre med græsfodrede naturkvæg, som går udenfor i hele eller det meste af deres liv, end det er med fabrikskvæg. Udover den åbenlyst bedre dyrevelfærd end ved traditionel produktion, så skabes der naturligvis mere biodiversitet på områderne, end hvis der slet ikke var kvæg - så længe antallet holdes på et ordenligt niveau i forhold til områdets bæreevne.
Der er heller ingen tvivl om, at systemet kan bruges i forhold til næring til at dyrke planter - men historien om, at det skulle være nødvendigt, er simpelthen ikke korrekt.
5
Regenerativt, økologisk, naturnært landbrug kan sagtens være uden input fra dyr, og der kan endda være fordele at hente.
Et reelt regenerativt landbrug er husdyrfrit økologisk landbrug, der bruger grøngødning og forskellige polykultur-praksisser. Systemerne med grøngødning og plantekompost fremmer en mere balanceret mikrobiologi med stærkere svampe- og mykorrhiza-netværk, der bygger langsigtede kulstofreserver og stabil næringsstofkredsløb. Der er en høj enzymaktivitet og mikrobiel biomasse på niveau med eller bedre end dyregødning.(4)
Vegansk landbrug er faktisk ikke noget nyt eller magisk. Landbrug uden input fra opdrættede dyr, som man spiste, fandtes og blev brugt bredt flere hundrede år før ordet “vegan” fandtes. Og det findes også i stor skala i dag.(5)
Inden man angriber dette punkt, så bør man lige bruge et par dage til at læse op på det.
To tilgange til dyrefri landbrug er Stockfree Organic Standards og Biocyclic Vegan Standards. Nogle landmænd, som stadig spiser dyr fx fra jagt eller lystfiskeri, vælger det dyrefri landbrug, fordi de oplever, at det er bedre for jorden, næringen i planterne og den generelle bæredygtighed.
Tjek det ud!
6
Det kræver mindre areal at producere planter uden indblanding af dyr, da der ikke skal dyrkes vinterfoder.
Det betyder mere plads til natur, hvor dyrene kan være reelt frie dyr hele året, og ikke avles, produceres, styres og slagtes, fordi vi ønsker noget bestemt af dem.
7
Vi løser ingenting ved at skifte en slags oksekød ud med en anden slags oksekød.
Hvis vi skal lære at spise mere planterigt og indenfor planetens grænser, så kræver det at vi lærer at spise planter - og ikke bare pynter oksekødet med flotte ord om grønkål.
Når vi reklamerer for at spise dyr, uanset hvilke slags dyr, så taler vi ind i en fortsættelse af at spise dyr generelt.
Det er ikke fordi, at vi ikke må spise dyr, jeg tvivler på det nogensinde bliver ulovligt, men det mudrer godt og grundigt den grønne dagsorden til. En dagsorden, hvor der skal være langt mere plads til retter og opskrifter med planter. Hvordan skal vi lære at spise planterigt og arbejde med smagen i de plantebaserede retter, hvis budskabet hele tiden indblander kosmør, kofløde og oksekød?
8
Plantebaseret som ‘default’ er beviseligt den bedste metode til at ændre holdninger.
Der er mange eksempler, man kan hive frem, men et af de bedste er på 11 af New Yorks hospitaler. Plantebaserede retter er standardvalget og patienttilfredsheden ligger på 98 procent, samtidig med at det sparer penge og reducerer CO2‑udledningen med cirka 36 procent.
De har serveret over 2 millioner plantebaserede måltider til patienter siden 2022, og alene i 2024 var tallet over 900.000 måltider. Evalueringer beskriver programmet som en “remarkable success”, fordi de fleste patienter vælger de plantebaserede default‑retter, når de præsenteres appetitligt og kulturelt genkendeligt.
De plantebaserede måltider er også billigere per bakke, hvilket samlet har givet sekscifrede besparelser i dollars for systemet.
Trænede “food service associates” taler med patienterne ved sengen, anbefaler plantebaserede retter, forklarer de sundhedsmæssige fordele og sender dem hjem med “green and healthy recipes”, så de kan lave lignende retter selv efter udskrivelse.
Formålet er netop at bruge indlæggelsen som et “teachable moment”, så kostændringen ikke stopper ved hospitalets dør, men kan fortsættes derhjemme for at forebygge og håndtere bl.a. hjertekarsygdom og type 2‑diabetes.
Det er så stor en succes, at der er planer om at udbrede det til over 400 hospitaler. Der er ingen god grund til, at dette ikke også kan gøres i Danmark.(6)
Lad os ikke pakke planterne ind
Der er ingen god grund til, at de offentlige køkkener skal fortsætte med at servere oksekød - heller ikke selvom det er såkaldt "naturligt græskød". Der er til gengæld rigtig mange grunde til at lade være og lade sig inspirere af hospitalskøkkenerne i New York, som har været en bragende succes.
De fleste af os er meget enige om, at vi skal fremme den plantebaserede kost, og det er derfor noget misvisende, at man forsøger at pakke den ind i smagen af dyr.
Kilder
1
2
3
4
Her er 8 værdifulde kilder, som er værd at kende:
5
Hele afsnittet om ‘better plant based farming’ i denne nyere rapport:
'Regenerative Ranching vs. Rewilding':
Hvordan fungerer et landbrug uden brug af dyr?:
46 procent stigning i afgrøder i vegansk landbrug:
6



