Der er i dag en større opmærksomhed på bæredygtighed, miljø og dyrevelfærd - med god grund. Flere afsløringer viser, at dyrene ofte lider i vores landbrug, og dyrelandbruget i sig selv er enten en primær eller medvirkende årsag til overskridelsen af seks ud af de ni planetære grænser, overdrevet brug af antibiotika og risiko for zoonoser.
Af alle disse årsager er der rundt om i verden et fokus på giftfri, vegansk landbrug. Et landbrug, hvor man nærer og passer på jorden og det mikrobielle liv, men intet bruger, som kommer fra dyr.
Man kan naturligvis stadig nyde synes af store græssere, som nærer og skaber biodiversitet i naturen - uafhængigt af landbruget.
Vegansk landbrug handler ikke om en bestemt dyrkningsmetode, men mere om et princip om ikke at bruge produkter eller bi-produkter, som kommer fra dyr. Landbruget kan altså dyrkes på flere måder. I princippet kunne man også gøre brug af fx handelsgødning, men oftest søger veganske farmere at gøre brug af naturlige tiltag.
To veganske tilgange til landbrug er Stockfree Organic Standards, etableret i 2007, og Biocyclic Vegan Standards, etableret i 2017. Talrige andre landbrugsteknikker kan også praktiseres vegansk, herunder no-till agriculture, field-scale agriculture, permakultur, mm.
Det skal lige bemærkes, at selvom der er et stort overlap, så er det ikke i alle disse landbrug, at landmanden selv lever vegansk. Nogle landmænd, som stadig spiser dyr fx fra jagt eller lystfiskeri, vælger det dyrefri landbrug, fordi de oplever, at det er bedre for jorden, næringen i planterne og den generelle bæredygtighed. Og fordi, at de kan nå et marked med næringsrige fødevarer dyrket i balance med jorden.
Hvordan det fungerer
Blandt kerneprincipperne for vegansk landbrug er:
Jordforvaltning
Opretholdelse af biodiversitet
Fremme lokal plantebaseret frugtbarhed
Minimering af input som kommer udefra
Landmændene holder jorden konstant dækket af afgrøder, muld eller grøngødning for at forhindre tab af muldjord og udsivning af næringsstoffer. De dyrker sædskifte for at udsætte jorden for planter, der tjener forskellige formål, såsom fx nitrogenfiksering eller udvinding af næringsstoffer.
Derudover, da vegansk landbrug undgår input fra landbrugsdyr, tilskyndes tilstedeværelsen af fritlevende dyr, som insekter fx, gennem bevarelse af levesteder som træer, damme og levende hegn. Fritlevende dyr bidrager til bestøvning og opretholder et sundt, mangfoldigt økosystem på gården. Dette er meget i stil med principperne fra permakultur. Man kan fx også have rescue-dyr som høns.
Veganske landmænd leder i videst muligt omfang efter lokale kilder til frugtbarhed, lige fra at producere barkflis og træflis på selve gården til lokalt indkøb af biomasse. Afhængigt af placeringen kan veganske landmænd bruge alt fra lokalt fremskaffet tang til brugt humle fra lokale bryggerier. Grøngødning – det vil sige planter, der dyrkes for at blive klippet ned og indarbejdet i jorden, inden de går til frø – bruges til at opbygge jordens næringsindhold. Nitrogenfikserende planter, såsom bælgfrugter, er særligt anvendelige som grøngødning.
Veganske landmænd kan bruge importerede mineraltilskud i det omfang, det er nødvendigt, især i områder, hvor jorden tidligere har været dårlig. Det ultimative mål er dog at bruge produkter på gården så meget som muligt for at minimere omkostningerne ved transport og undgå at fjerne ressourcer fra et andet sted.
Helen Atthowe, en vegansk landmand og landbrugsforsker fra Oregon State University, sagde til Paste Magzine:
“Vegansk landbrug er en måde at opretholde os selv på uden at bidrage til andre skabningers død. Det handler om ikke-vold mod jorden, dyr, fugle, insekter, padder og os selv.”
I hjertet af filosofien og metoden handler det om at forny og skabe frugtbar jord. Det gøres ved at anvende plantebaserede metoder og løsninger som f.eks. vegetabilsk kompost, grøngødning og sædskifte, samtidig med at der bruges komposteret organisk materiale som fx græsafklip, tang og brændenælder.
Historien om vegansk landbrug
En vedvarende myte om vegansk landbrug er, at det er en upraktisk, uafprøvet new-age idé. Men faktisk har dyrefrit landbrug i en eller anden form eksisteret i lang tid. Mange kulturer i Amerika brugte for eksempel et dyrefrit landbrugssystem med majs, bønner og squash, og det bruges stadig i dag.
Moderne veganisme har sin oprindelse i 1940'erne, hvor Vegan Society blev grundlagt i London. Men ifølge fortalere for vegansk landbrug var spørgsmålet om udnyttelse af dyr i fødevareproduktion specifikt underdiskuteret i veganske kredse i mange år.
Vegansk landbrug, som vi kender det i dag, tog fart i 1990'erne, da Vegan Organic Network (VON) blev grundlagt i Storbritannien. De Stockfree Organic Standards, som omhandler tilgangen til vegansk landbrug, blev bestemt i 2007 af VON. I 2008 blev Veganic Agriculture Network grundlagt.
I 2017 blev de biocykliske veganske standarder kodificeret, baseret på arbejdet fra økologisk landbrugspioner Adolf Hoops i Tyskland. Biocyklisk vegansk landbrug er fokuseret på at skabe et bæredygtigt, lukket kredsløb, hvor næringsstoffer systematisk returneres til jorden.
Fordelene ved vegansk landbrug
På lokalt plan er en af fordelene ved vegansk landbrug en betydelig reduktion af vandforurening. Syntetisk gødning frigiver næringsstoffer så hurtigt, at grundvandet kan blive forurenet med kvælstof og fosfor. Gødning fremstillet af animalske produkter kan ligeledes forårsage, at grund- og overfladevand bliver forurenet med ammoniak og nitrater. Plantebaseret gødning nedbrydes meget langsommere og holder disse forurenende stoffer på et sikkert niveau.
På globalt plan bidrager husdyravl til klimaændringer, både direkte gennem drivhusgasemissioner fra husdyr og indirekte fra praksisser såsom skovrydning for at rydde græsarealer til dyrene og landbrugsjord til at dyrke dyrefoder. Grundlæggende bruger animalske produkter flere ressourcer på grund af termodynamikken: dyr kræver væsentligt flere kalorier i foder, end de producerer i spiseligt protein - for ikke at nævne omkostningerne ved transport for at bringe foder til dyr og emissioner fra forarbejdning.
Vegansk landbrug lover en klimavenlig tilgang til fødevareproduktion ved helt at eliminere dyr fra forsyningskæden. En undersøgelse fra Oxford University viste, at et skift til diæter, der udelukker animalske produkter, vil reducere drivhusgasemissionerne med op til 73 procent.
Dyrelandbruget er oveni årsag til udryddelse af dyre- og plantearter. Det nuværende fødevaresystem er ansvarlig for 80 procent af skovrydningen og 70 procent af tabet af biodiversitet på landjorden. De sidste 50 år er dyrepopulationerne faldet med over 69 procent verden over. Det er en hastighed, som er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet over de sidste 10 millioner år. Over 1 million arter ser ind i en udryddelse - tallet kan være større.
Så mens verden kæmper med udfordringen om, hvordan man kan brødføde en voksende befolkning med begrænsede ressourcer, fortjener den veganske tilgang, at man tager den alvorligt.
Ulemperne kan være, at det kræver mere arbejde, hvilket især er i starten, hvor jorden skal have opbygget sit organiske stof og ramme den rigtige frugtbarhed. Plantebaserede gødninger fx nedbryder og frigives langsommere.
Det nuværende landbrug modtager dog cirka 1 milliard i tilskud hver måned. Disse midler kunne rettes mod netop at skabe flere jobs i landbruget på reelt bæredygtige metoder.
Eksempler på succes
Tolhurst Organic Farm i det sydlige Oxfordshire er en vegansk gård - ingen kunstgødning og ingen animalske produkter. Tolhurst bruger en syvårig rotation for at holde sin jord sund, herunder to års grøngødningsafgrøder (bælgfrugter, såsom lucerne og forskellige kløvere) og en yderligere overvintring af grøngødning. Hans 17 hektar forsyner 400 familier i 51 uger om året med 75 procent af deres grøntsagsbehov.
Artisan Grower i Aberdeenshire ændrer deres jord i løbet af sæsonen med alalfa, stenstøv (mineraler kommer fra sten!) og tang.
Bridgefoot Organic Co-op, også i Aberdeenshire, leverer en række frugt og grøntsager til 200 kunder om ugen, året rundt. De bruger en humusbygger lavet af rødkløver, cikorie, koksfod og rajgræs til at berige deres 7,5 tønder land.
Jeg har før skrevet om dette store landbrug, som oplevede en kæmpe vækst gennem brug af de veganske metoder.
Der er mange flere at finde på denne side, og inkluderer også veganske landbrug, som producerer hvede, havre mv.
Det er et valg
Jeg siger hermed ikke, at alle SKAL dyrke vegansk, eller at dyr aldrig, på en eller anden måde, skal spille en rolle i vores landbrug.
Jeg beder dog om, at vi holder os åbne for, og anerkender, at det er et valg, som vi kan tage - ikke en nødvendighed - og at der er en konsekvens for de dyr, som lever, arbejder og dør i landbruget.
Vores syn på dyrene som produkter og maskiner har forvandlet dem på en måde, som gør skade på deres kroppe. I produktionen gennemgår dyrene både fysiske og psykiske lidelser.
Sådan behøver det ikke at være - og vi kan på samme tid være både både klima-, miljø-, natur,- og dyrevenlige.
Illustrationerne herunder er fra Eastern Oregon University. Noget af ovenstående tekst er også oversat og redigeret derfra.
Comments