top of page

To gange inde for en uge har antigrønne lobbyister vundet i EU

I denne uge kunne vi have fejret, at EU's medlemslande forpligtede sig til at handle på både naturen og klimaet, fordi kæmpe naturområder kunne blive genetableret og den største årsag til metangasser kunne blive adresseret. Men ingen af delene kan realiseres, da skruppelløse lobbyister lykkedes med deres antigrønne agenda.



Politikere og NGO'er har fejret, at EU's første naturgenopretningsplan er stemt igennem, og nu kan komme videre i processen med at blive realiseret. Der er dog endnu flere, der har svært ved at fejre den, da den er blevet udvandet så meget, at man kan frygte, at det bliver en joke på linje med vores nationale klimalov, som stadig ingen resultater har vist.


En anden skuffende begivenhed, der bringer EU af sporet i forhold til sine klimaforpligtelser, er, at Europa-Parlamentet har stemt for at udelukke drivhusgasudledninger fra industrielt kvægbrug fra direktivet om industrielle emissioner (IED). Parlamentet stemte også for at skrotte Kommissionens forslag om opdaterede tærskler for svine- og fjerkræbedrifter. Derved er forslaget fra Europa-Kommissionen, der kan reducere emissionerne fra de største forurenere, der holder dyr i trange forhold, væsentligt svækket og bringer EU af sporet i forhold til sine klimaforpligtelser.


Betydningen af det industrielle dyrelandbrug

Fra ec.europa.eu

Husdyravl står for 67 % af EU's ammoniakemissioner og mere end 50 % af EU's metanudledninger. Kvægbrug er langt den største kilde til metanudledning fra landbruget. Manglende reduktion af disse emissioner sætter EU på sporet til at bryde sin forpligtelse under det globale metanløfte, som er en forpligtelse til at reducere metanudledning med 30 % inden 2030. Ligeså vil det mislykkes med handlingsplanen for nulforurening.


Vi ved, at landbruget er den største årsag til biodiversitetskrisen. 38 % af EU’s areal er landbrug. 71 % af dette er produktion af kød og mælk. Det er altså her, at den største mulighed for naturgenopretning er, da de kæmpe arealer af fodermarker førhen var vigtig natur.


Det er ikke mere end et par uger siden, at uafhængige forskere, der skal rådgive EU om Farm to Fork-strategiens udførelse, konkluderede, at den absolut største gevinst ligger i at fremme en plantebaseret kost overalt, hvor det er muligt. Det er her, den største mulighed for både klima og biodiversitet ligger.


Landbruget står for cirka en tredjedel af vores udledninger af drivhusgasser, og de største rapporter om klima er enige i, at klimakrisen ikke kan håndteres, hvis ikke der sker en kraftrig reduktion af landbrugsdyr.



Lobbyister og politikere fra højrefløjen

Gang på gang lykkedes det lobbyister fra kødindustrien at udvande de nødvendige tiltag for vores fælles natur og håndtering af klimakrisen. Dette gør de effektivt gennem politikere fra højrefløjen, der bagefter forsøger at sælge narrativet om, at de har stemt FOR naturen, på trods af, at de har gjort alt for at forringe hjælpen til denne.


Artikel 9, se billede foroven, om naturgenoprettelse på landbrugsområder er blevet slettet helt fra den nye lov. Den ville ellers forpligte landene til at ændre landbrugsområder, så de enten ville omdannes til den natur, som de var engang, eller ændre landbrugsmetoderne på jorden til fx regenerativt landbrug, 'agro-forestry' eller andre metoder, som er i balance med økosystemerne og den omkringliggende natur.


Der stod ellers i formål og begrundelse vedr. loven at:


“Der opfordres til hasteforanstaltninger til genopretning af blandt andet landbrugsøkosystemer.


Der er dokumentation for, at en genopretning af landbrugsøkosystemer på længere sigt har en positiv indvirkning på fødevareproduktiviteten, og at naturgenopretning fungerer som en forsikringspolice, der sikrer EU's langsigtede bæredygtighed og modstandsdygtighed.


Landbrugsøkosystemer i en god tilstand giver sikre, bæredygtige og næringsrige fødevarer til en overkommelig pris. De gør landbruget mere modstandsdygtigt over for klimaændringer og miljørisici og skaber samtidig arbejdspladser”


Hvert år modtager dansk landbrug milliarder i landbrugsstøtte - 6,2 mia. i 2021. Men det lykkedes også at fjerne grundlaget for, at denne støtte kan målrettes naturgenopretning og reelt grønne landbrug.


I forbindelse med afstemningen om lavere udledninger af metan sætter det EU på sporet til at bryde sin forpligtelse under det globale metanløfte såvel som at mislykkes med sin handlingsplan for nulforurening. For at reducere udledningerne er det nødvendigt at tage fat på flere af de store husdyrbrug. Ud over den negative indvirkning, intensiveringen af dyreavl har haft på dyrene, ville et stærkt direktiv om industrielle emissioner medføre betydelige sundheds- og miljømæssige fordele for os alle. Samlet set peger Parlamentets afstemning på en endnu lavere klimaambition end den aftalte holdning i Rådet.


Revisionen af direktivet om industrielle emissioner, ligesom naturgenopretnignsplanen, vil nu gå til forhandlinger (triloger) mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Resultaterne af forhandlingerne kan potentielt betyde, at planerne fortsat vil fritage de største forurenere.

Comments


bottom of page