Vi ser nu, hvordan den globale opvarmning tager fart. Hvert år bliver varmere og varmere og de fremtidsscenarierer, som forskerne har beregnet i deres mange rapporter, viser sig at være underdrevede. De store katastrofer sker hurtigere og voldsommere, end de havde regnet med.
Handlingerne kræver, at vi allesammen bliver en del af løsningen. Det skal ske i de politiske tiltag, men også på individuelt plan i vores egne hjem.
Det er, hvad forskerne har sagt og peget på i de mange rapporter, som de har lagt frem gennem årene.
Vores valg af fødevarer er helt i toppen af de tiltag, der er de vigtigste for at imødekomme klimakrisen. Det er sådan set en god ting, for det betyder, at vi alle kan gøre en forskel.
Animalske fødevarer belaster klimaet betydeligt
Landbruget belaster klimaet betydeligt. I Danmark står det for mindst 1/3 af de samlede udledninger.
En rapport udgivet i Science fra 2020 konkluderer:
"... at selv hvis udledning af fossile brændstoffer blev elimineret med det samme, ville udledninger fra det globale fødevaresystem alene gøre det umuligt at begrænse opvarmningen til 1,5°C og vanskeligt endda at realisere 2°C-målet. Der er således brug for store ændringer i, hvordan fødevarer produceres..."
Rapporten viser, at en plantebaseret kost har afgørende betydning for opnåelse af de mål vi har sat i forbindelse med at holde temperaturen nede.
Her i Danmark har CONCITO lavet et stort arbejde for at vise, hvad vores diæt herhjemme betyder for klimaet.
Først og fremmest viser de i en ny rapport, at vi som individer i gennemsnit udleder 13 ton CO2 om året. Som privatpersoner kan vi dog komme helt ned på 4 ton. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige verdensborger kun 6 ton CO2 om året.
Der, hvor vi udleder mest, er i forbindelse med vores fødevarer. Og den helt store udleder her er oksekødet, der udgør op til 70 procent.
Det udleder markant mindre at spise andre typer kød som for eksempel svinekød, fisk eller kylling, men er det så en opfordring til danskerne om at skifte bøffer ud med for eksempel frikadeller? Det spurgte DR professor Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknolgi på Syddansk Universitet.
"Ja, det kunne det være. Eller gå helt bort fra kød", svarer han.
"Det er det optimale".
Ud af hele verdens landbrugsareal bliver 82 procent brugt til at producere dyr, mens under 20 procent bliver brugt til at lave føde direkte til mennesker.
"Så der er næsten ingen grænser for, hvor klimavenligt vi kunne gøre det, hvis vi nøjes med at spise planterne direkte fra marken", siger han.
Michael Minter, som er programchef i Concito, siger i en pressemeddelse, at:
”Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen".
Og vi borgere kan presse på for at få det offentlige til at handle, ved at vise, gennem vores eget forbrug, at vi ønsker en grøn forandring.
Ovenstående rapport fra Science og flere herunder viser, hvor vigtigt og betydningsfuldt det er, at vi vælger planterne frem for dyrene. Det er her, den gode nyhed er, fordi vi selv kan gøre den store forskel.
I 2018 udkom en rapport: Reducing food’s environmental impacts through producers and consumers, som fik en del opmærksomhed. Den viste, at en plantebaseret kost har en kæmpe betydning for klimaet, fordi det vil give mere plads til natur frem for fodermarker. Den blev dog rettet til i 2019, da man fandt en fejl i deres beregninger. Det viste sig faktisk, at en plantebaseret kost betyder 5x mere end før beregnet.
Oprindeligt troede de, at "jorden, der ikke længere kræves til fødevareproduktion under scenariet 'ingen animalske produkter', kunne fjerne 30 Gt CO2-C fra atmosfæren - det nye tal er 162 Gt.
En anden rapport udgivet i Nature i 2021 konkluderer, at de globale drivhusgasudledninger fra animalske fødevarer er dobbelt så store som dem fra plantefødevarer.
Herunder kan ses forskellige billeder, som fremhæver belastningen fra fødevarer med animalske produkter. Klik på dem for at se dem helt.
IPCC udgav en større rapport i marts 2023, hvor det nævnes at:
"Ikke-bæredygtig udvidelse af landbruget, delvis drevet af ubalancerede kostvaner, øger økosystemernes og menneskers sårbarhed og fører til konkurrence om jord- og/eller vandressourcer (meget sikkert)."
De ubalancerede kostvaner henleder til fødevarer fra animalske produktioner, som er en trussel mod klima og biodiversitet. Flere steder i rapporten henvises til vigtigheden af, at ændre landbrugsproduktioner, og der henvises til andre rapporter, som peger på - både et skifte til en mere plantebaseret kost, men også vigtige landbrugsændringer til fx 'agroforestry', regenerativt landbrug og produktioner med flere forskellige afgrøder.
FN beskriver, at en plantebaseret kost er vigtig, og skal implementeres både individuelt og politisk.
I en guide til en bæredygtig livsstil er den plantebaserede kost øverst på listen over tiltag, som er vigtige at implementere. Andre forskere er kommet frem til samme konklusion. På samme vis er det også et af de hovedområder, som Concito fremhæver i deres rapport om bæredygtig livsstil i Danmark.
Denne nye detaljerede analyse fra Storbritannien viser, at plantekost fører til 75 procent mindre CO2, vandforurening og arealanvendelse end kødrige diæter. Undersøgelsen blev lavet på baggrund af diæter i Storbritannien, og er den største undersøgelse lavet på denne måde.
Vi kan dermed med sikkerhed sige, at en plantebaseret kost er nødvendigt for at sikre os mod global opvarmning og have fremtidig fødevare- og vandsikkerhed.
Landbruget skal ændre sig
Vi skal til at ændre vores landbrugsproduktion- og metoder. Det er gennem ændring af landbruget, at vi kan styrke modstandskraften og tilpasningsevnen til det ændrede klima.
I dette indlæg beskrives blandt andet regenerativt landbrug og vigtigheden af, at vi fokuserer på et landbrug, som producerer mad til mennesker frem for foder til landbrugsdyr. Årsagen er blandt andet, at foderproduktionen fylder 75-80 procent af alt landbrugsjord i verden i områder, hvor der før var skov og andre naturområder. Det er et gigantisk spild af resurser mht. både vand, kalorier og proteiner - og udryddelsen af dyrearter. Disse naturområder opbevarede karbon, holdte på vand og beskyttede mod oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer.
En rapport fra FN's miljøprogram tilskynder en reform af vores fødevaresystemer, og foreslår tre indbyrdes afhængige tiltag:
ændring af globale kostmønstre,
beskyttelse og afsætning af jord til naturen og,
at vi dyrker landbrug på en mere naturvenlig og biodiversitetsunderstøttende måde.
Der er brug for innovation og nye landbrugsmetoder, og det er derfor, at dyrelandbruget i høj grad også har en påvirkning på flere verdensmål. De nye landbrugsmetoder skal dog også gøre brug af gammel viden og visdom i forhold til, hvordan vi lever med naturen, når vi dyrker mad - frem for at nedbryde naturen, som vi har gjort i dag.
En stor artikel hos den anerkendte tænketank "The Ellen Macarthur Foundation" skriver:
"Som 1960'ernes grønne revolution viste, så gjorde denne (industrialiserede tilgang til pæne monokulturrækker, turboladet af kemiske input) måde at producere mad, det muligt for de fleste at få rigelig, tilgængelig mad. Men i det lange løb har dette vist sig at være en falsk økonomi. Der kræves flere og flere kemikalier for at opretholde disse udbytter, samtidig med at det forringer det naturlige grundlag for frugtbarhed og overflod - muldjord, biodiversitet og lokale vandsystemer".
"Regenerative tilgange har bevist, at de både kan imødekomme miljø- og produktivitetsbehov. Landmænd, der fokuserer på jordens sundhed, oplever forøget udbytte, der stiger år for år".
Der er brug for politiske strategier og tiltag, så den nødvendige ændring af landbruget kan igangsættes. I 2021 var jeg medforfatter til et landbrugsudspil med hjælp fra forskere og andre eksperter inde for blandt andet miljø og økonomi. Dette udspil kunne være en mulig strategi for den nødvendige ændring:
Medierne
Det er tydeligt, at der i både medierne og i undervisningsmaterialer har været alt for lidt fokus på, hvad en plantebaseret kost kan betyde for global opvarmning.
En nylig undersøgelse har vist, at medierne næsten ikke nævner kødforbrug, som en vigtig faktor i det ændrede klima. Undersøgelsen har ikke taget udgangspunkt i danske medier, men jeg tør dog godt argumentere for det samme her i Danmark. Et eksempel er, at da man for nylig havde historier om iltsvind i de danske farvande og udledningen af kvælstof, blev der ingen steder nævnt, at 70 procent af dette udslip kommer af dyrelandbruget. Vi skal selv finde den slags information, og det gør kun de færreste.
Det er mere end nogensinde før essentielt, at vi alle uddannes i, hvordan vi bedst står sammen i forhold til den globale opvarmning. Hvilke tiltag, der er de vigtigste, som vi selv kan råde over i vores dagligdag.
Alt underholdnings-TV, som er relateret til mad, bør have fokus på plantebaserede retter, og når der er nyheder, som relateres til klima, så skal det gøres til vane at nævne, hvad vi borgere kan gøre for at støtte op om den nødvendige forandring.
Vi tør ikke tale om andres bøffer
Der er en form for berøringsangst i forbindelse med at tale om vores valg af fødevarer, hvilket vores egen statsminister er et godt eksempel på. Men da fødevarerne har en påvirkning på selve vores eksistensgrundlag, og når vi ser den globale opvarmning tage voldsomt til i disse måneder, så må det være på tide, at vi adresserer vigtigheden af, hvilke valg vi hver især tager, når vi er ude at handle, og hvad der har den største indflydelse.
Ligesom vi fik af vide, at vi skulle spritte af, inden vi gik ind i supermarkederne under corona, og skulle "give hånd" med albuen frem for hænderne osv., så skal vi også uddannes i vigtigheden af vores valg af fødevarer.
Der er nemlig ikke nogen usikkerheder forbundet med, om det høje kødforbrug har en voldsom indflydelse på klimaet - det har det. Som rapporten fra Science konkluderer, så kommer vi ikke i mål ved alene at eliminere fossile brændstoffer. En ændring i diæt og landbrug er nødvendigt.
Comments