top of page

Sammenligner heksejagt med at blive konfronteret med virkeligheden

Producenterne af dyr kører en fortælling om, at det er synd for dem. At vi er en hel masse, som er ude efter dem, og ønsker at kaste utallige nye regler efter dem hele tiden. De siger, at vi ikke har tillid til dem og deres professionelle evner, selvom det er dem, der står med selve det hårde daglige arbejde. 


Men er virkeligheden egentlig ikke, at de ikke forholder sig til netop virkeligheden?



Her er et par eksempler på deres absurde fortælling. 


I en video til Nordjyske fortæller en producent af dyr, at det er som om, at de er blevet “den middelalderlige heks, som nu skal smides på bålet”. Han mener, at de bliver udskammet, og håber på, at kærligheden vender tilbage, for danskerne og verden har brug for ordentlige fødevarer.


Hele den fortælling han kører, og som, jeg oplever, er den typiske fortælling fra producenterne af dyr og tilhørende foderproduktion, viser, at han egentlig ikke forstår kritikken. Det er også virkelig svært, når man befinder sig i to forskellige verdener, to forskellige virkeligheder, og ikke rigtig taler samme sprog.


Han har selv set fjorden dø, og ærger sig over grønt slam, som ødelægger turen til stranden med familien. Men han mener ikke, at skylden er på hans erhverv. Det er på trods af at alle forskere faktisk er enige i, at årsagen til iltsvindet ligger hos landbrugets udledninger. Men producenten af dyr mener noget andet. 



Og han synes så, at han kan sammenligne det med heksebrændinger, når nogen fortæller ham, hvad forskerne siger, og at man bør handle efter forskernes rådgivning. 


Han taler også om ordentlige fødevarer, som produceres fra Danmark, men hvordan defineres ordentlige fødevarer? Hvad er det egentlig?


Når jeg tænker ordentlige fødevarer, så tænker jeg, at de er dyrket på en sund jord, hvor landmanden har taget hensyn til jordens mikroliv, og derfor ikke har sprøjtet diverse gifte på dem. Det er nemlig fødevarer, som indeholder mere næring og smag, og hvor produktionen af dem ikke ødelægger vores fælles grundvand eller helbred.


Ordentlige fødevarer er i hvert fald ikke, hvor en masse kalorier og proteiner spildes, og hvor dyr muteres væk fra deres oprindelige naturlighed, og derfor er kandidater til en lang række produktionssygdomme.


Det mener jeg i hvert fald, og andet giver da heller ikke mening?!



Med indespærrede grise i baggrunden tales der om god dyrevelfærd

I en anden video ser man producenter af dyr, som står i hver deres produktion med grise i baggrunden. De taler om den gode dyrevelfærd, mens man ser grise omringet af beton, som står på spaltegulv med pletter af lort på deres kroppe og ingen halm eller andet rodemateriale har. Der er en enkelt Frilandsso på videoen, men disse har også en stor pattegrisdødelighed, og der ses også grove overtrædelser af dyrevelfærd hos flere af disse. 


En ting er, hvad producenterne af dyr mener og har af holdninger. En anden ting er, hvad der reelt er virkeligheden for dyrene og det, som forskerne finder af data og det som kontrollørerne finder, når de er ude og kontrollere dyrevelfærden. 


En hel tredjeting er, om de lovmæssige forhold for dyrene i det hele taget lever op til rammelovens bestemmelser om respekt og omsorg for dyr og deres naturlige adfærd og behov.



Det der bliver så synligt for mig på de her videoer, og når jeg læser og hører deres perspektiv og narrativer, det er, at de aldrig rigtig forholder sig til den objektive virkelighed. 


De forholder sig ikke rigtig til forskernes data om klima, kvælstof, sprøjtegifte, biodiversitet osv. De forholder sig ikke rigtig til dyrene, som rigtige dyr, der ikke er beregnet til at vokse op i beton, og som ikke skal føde flere unger, end de gjorde for tusind år siden, vokse dobbelt så hurtigt som de naturlige racer og i et antal, som det økosystem, de befinder sig på, ikke kan bære naturligt. Selv Frilandssøer får ring i næsen, så de ikke kan grave jorden op og følge deres natur. 



Producenterne af dyr forholder sig ikke til den slags naturlighed og virkelighed. 



De har ikke lært at passe på den jord, som de har ansvaret for

I en ny video står Søren Søndergaard i en skov, og taler om, at de ude på landet har erfaringerne og, hvad der skal til for at løse problemerne. Men alt det, de ved, har de lært på deres uddannelse, og det er netop det, som de har lært, der er en del af problemet. De har lært om at stikke i dyr, avle på dem, effektivisere dem, give dem foder så de gror hurtigt, men billigt, og de har lært om sprøjtegifte og store maskiner. Jeg ved, at de er forenklet skrevet, men de har jo ikke lært at passe på vores jord, mens de producerer mad og dyr på den.


De har ikke lært om regenerativt landbrug, hvor man styrker jordens mikroliv og resiliens, eller hvordan det nuværende system overskrider 6 ud af 9 planetære grænser - og derfor slet ikke bør bruges. 


Det er også bemærkelsesværdigt, at Søndergaard i videoen går i en skov, når vi importerer 1,6 millioner tons sojafoder om året, hvoraf langt størstedelen kommer fra områder, hvor vi har fældet tropisk skov, og at produktionen af dyr herhjemme er den største årsag til tabet af vores biodiversitet og vilde natur. 



Det er objektive fakta. Det er ikke noget, jeg bare mener.


Derfor er det heller ikke en heksejagt, når producenterne af dyr konfronteres med disse fakta. Vi beskylder dem ikke for ting, som de ikke har gjort eller ikke har noget at gøre med. De konfronteres med objektive konsekvenser af deres forretning og handlinger. 


I stedet for at gå i en offerrolle må de tage det reelle ansvar på sig og bede om, at alle deres milliarder af støttekroner, som vi skatteborgere giver dem, bliver brugt på at omstille deres forretning, så de ikke længere overskrider grænserne for miljø og natur. Bede om hjælp til, at reklamepenge og de offentlige køkkener bliver brugt til at fremme produkter, som holder sig inde for de planetære grænser, så efterspørgslen ændres.


Det er faktisk ikke så svært, når man først forholder sig til virkeligheden og samarbejder om netop den virkelighed.



 


Heks på bålet: 


Danskerne har brug for ordentlige fødevarer + slam på stranden:


Producenter foran grise: 


Normalisering af fikserede dyr: 


Søren Søndergaard:


bottom of page