Jeg kan godt forstå ulveangsten, men betyder det, jeg vil af med ulven?

Der er i øjeblikket en stor debat om ulve, som jeg er sikker på ikke er nogen nyhed for jer, der også følger lidt med her.

Jeg kan godt forstå ulveangsten.

Jeg er vokset op på Nørrebro i København, og det tætteste jeg kom på natur i min barndom var Fælledparken, Hareskoven, Københavns Zoo og en 10 dages tur i kano på Gudenåen med min klub, da jeg var 12 år.

Jeg kan godt mærke en angst for at skulle bevæge mig rundt et sted, hvor der er ulve.

Jeg ved dog også, at det er fordi, jeg ikke er vant til det. Jeg er ikke vant til natur, rovdyr eller dyr generelt, som er giftige eller potentielt farlige.

Men jeg ved også, at ulven som sådan ikke rigtig er farlig for mig. Jeg ved, at de gange, den evt. har været til fare for mennesker, er fordi, at disse mennesker har forsøgt at fodre eller fange den.

Jeg ved også, at naturen generelt er fremmed for mig, fordi jeg er vokset op i et land, som ikke har rigtig vild natur.

Jeg ser på folk i Canada, flere steder i USA, Australien osv., som lever trygge liv midt i pumaer, giftige slanger, bjørne og ulve. De har lært fra de var små, hvordan de skal opføre sig, når de støder på disse dyr.

Mange af dem bor i dyrenes hjem - og de har ingen intentioner om at skyde dyrene eller udrydde dem.

Jeg ved, at min angst reelt er ubegrundet, og har langt mere med mig selv at gøre end selve ulven.

Vi har taget så meget af naturen og ødelagt så meget dyreliv, at vi er nødt til at sætte os selv lidt til side og give den plads og give den lov. Også selvom det kan være ubekvemt for os.

Vi er nødt til at lære at begå os i den igen og kigge til, hvordan andre mennesker lever trygt mellem rovdyr. Vi er ikke særlige her i Danmark - men vi har bevæget os for langt væk fra det vilde.

Så selvom jeg kan mærke en angst, så hilser jeg ulven mere end velkommen - og vildsvinet og alt, hvad der ellers hører til den vilde natur, som vi mangler så meget af.

Det er et privilegie, at de faktisk gerne vil være her.

Og jeg glæder mig til at komme ud og opleve den, når den får plads - jeg glæder mig til at lære at begå mig i den.

Vi kan godt sameksistere.