Et kig ind i hverdagen i produktionen af køer

Jeg har i et stykke tid fulgt med i en gruppe, der handler om malkekvæg. Det er ikke så tit, jeg kigger med, men forleden dukkede et opslag op, som jeg ikke kan ignorere.

Opslaget rummer alt det, man alt for ofte støder på i den virkelige hverdag i mælkeproduktionen – og det rammer.

Så hvis du bare er en smule nysgerrig på, hvad der faktisk foregår i produktionen, så læs med her.

Kig også gerne i baggrunden og omkring koen, men læg mærke til,

at den ene pat er helt ødelagt.

Her er teksten, der fulgte med videoen:

Trådstarter har flere hundrede køer og dette mærke tilknyttet sin besætning:

Det undrer mig, at vedkommende spørger i en gruppe og modtager en strøm af råd og gætterier i øst og vest. Hvorfor ikke kontakte en dyrlæge – som i virkeligheden burde have været tilkaldt for længst, når situationen allerede har kostet flere dyr livet i besætningen?

Den ene pat på yveret er helt ødelagt, så det ville undre mig, om koen overhovedet kan bruges efterfølgende – men uanset hvad må det være utrolig smertefuldt.

Du får lige de svar, som blev givet i gruppen:

Pig-ring i næsen, separation fra flokken, de er "pisse-irriterende", bånd/sele ud over yveret - eller at binde seler på benene, så de kun kan tage små skridt og måske falder et par gange - men så skal de nok lære det.

Meget hyggelig omgang med dyr.

Vi taler om et levende pattedyr, der lige har født sin allerførste unge – en begivenhed, der påvirker alt i hendes krop og sind. Hendes kalv er blevet taget fra hende, og dét alene har en enorm indvirkning på hende. Jeg har selv hørt, hvordan køer kan kalde på deres kalv i flere dage efter. Den stress sætter sig også i kroppen.

Men hun bliver kaldt "pisseirriterende". Som en maskine på en arbejdsplads, der bare ikke fungerer, og som måske derfor skal skrottes.

Hun er et meget ungt dyr. Hun ved ikke, hvad der sker med hendes yver – det er første gang. Det vokser, bliver tungt, spænder, klør og irriterer. Det er noget, de fleste ammende kvinder vil kunne genkende.

Koen forstår ikke, at hun skal i robotten. Normalt ville hendes kalv jo drikke og tage presset. Men i dag er der langt mere mælk, end en kalv nogensinde ville kunne drikke.

Kilder nederst i indlægget

Kun en eneste kommentar nævner netop presset på yveret:

Koen “starter for godt op” – det vil sige, hun er avlet så ekstremt, at hun producerer enorme mængder mælk. Så meget, at det faktisk gør hende syg, hvis ikke en robot kan malke hende.

Vedkommende foroven nævner også, at koen endnu ikke har forstået, hvad en malkerobot er, og hvad det vil sige at blive malket. Og det giver jo mening – det naturlige ville være, at kalven bare drak, som den instinktivt ved, den skal.

Men nu er vedkommende herunder “glad i låget”, fordi den ko, der var meget syg sidste år, nu står med 65 kilo mælk. Men netop dét viser jo, hvor ekstremt det er – selvfølgelig gør det ondt og generer, når der løber så meget mælk til, at kroppen knap kan holde til det.

Den måde, de omtaler de syge dyr på – og de overgreb, de bruger i forsøget på at “behandle” dem: seler, pig-ringe, eksperimenter med medicin, at jage dem rundt – kombineret med fraværet af dyrlægefaglig rådgivning (eller i det mindste hurtigere sparring i gruppen, inden trådstarter stod med flere døde dyr) – alt det viser, at dyrenes ve og vel ikke er det primære fokus.

Dyrene bliver bare sendt til slagt og udskiftet med nye, hvis de tiltager man prøver sig frem med ikke lige virker.

Der er et indregnet spild i alle produktionssystemer – også i dem, der producerer dyr.

Andel af kasserede dyr

En fjerdedel af de unge kvier bliver kasseret. (Ligesom godt og vel en fjerdedel af alle pattegrise dør).

5 procent af kvierne dør af sygdom, ulykker eller andre årsager. 19 procent bliver aktivt frasorteret og sendt til slagtning, inden de når at kælve. Det kan skyldes:

• Dårlig tilvækst

• Dårlig sundhed

• Manglende drægtighed

• Produktionsmæssige frafald

De bliver altså slagtet af økonomiske eller strategiske årsager - det sidste er dog i sidste ende også økonomi.

De to grupper overlapper ikke:

Gruppe	Andel	Forklaring
Døde i opdræt	ca. 5 procent	Dyr, der dør inden første kælvning
Slagtet før kælvning	ca. 19 procent	Dyr, der aktivt frasorteres og slagtes
I alt ikke malkekøer	ca. 24 procent	Den samlede andel kvier, der ikke når at blive malkekøer

Det er en enorm andel af store dyr – kvier og køer – der dør eller bliver kasseret i produktionen af dem. Reelt er det 100 procent af dem, da de alle ender som oksekød i en stadig ung alder. Nogle dør inden eller allerede efter deres første eller anden kælvning. Andre bliver aflivet eller sendt til slagt, fordi deres krop ikke kan holde til det pres, de udsættes for.

Det er ikke bare enkelte tilfælde – det er et grundvilkår i systemet.

Når man står midt i sådan en virkelighed, hvor døden og lidelsen bliver en del af hverdagen, forstår jeg godt, at man som menneske må lukke noget af empatien ned for at kunne være i det. Det bliver vel en eller anden form for overlevelsesstrategi: at se dyrene mere som arbejdsredskaber end som følende individer. Nogen som oplever alt, hvad de udsættes for og alt, hvad der sker i deres kroppe.

Men netop dét er jo problemet. At empatien bliver skubbet til side, fordi det hele reduceres til opgaver, rutiner og økonomi. Og i det skifte bliver dyrene ikke længere set som individer med behov og følelser – men som maskiner, der skal yde, og som kan skiftes ud, når de ikke længere "virker".

Hvad giver os ret til at behandle dyr sådan? Og hvor meget lidelse er vi egentlig villige til at acceptere?

Hvis du stadig indtager mælkeprodukter, håber jeg, du vil overveje, om det ikke var tid til at vælge noget andet.

Dyrene fortjener ikke at være produktionsenheder i et system, der skamavler dem til sygdom, slider dem op og kasserer dem.

Komælk og sundhed

Plantekost og sundhed

---

Grafen med mælkeydelse:

Ifølge historiske landbrugsdata producerede en dansk malkeko i 1920'erne typisk mellem 1.500 og 2.500 liter mælk om året. Tal på ca. 2.000 liter regnes som et realistisk gennemsnit for perioden.

Kilder:

Statens Husholdningsråd og Danmarks Statistik (historiske årbøger)

SEGES og Landsudvalget for Kvæg (historiske opgørelser)

Artikler fra LandbrugsAvisen

Nutidige tal fra SEGES Innovation og Danmarks Statistik viser, at en dansk malkeko i konventionel produktion giver i gennemsnit 9.500–10.000 liter mælk om året.

For økologiske besætninger er gennemsnittet lavere – typisk ca. 7.500–8.000 liter.

Kilder:

SEGES Innovation – Årsstatistik for kvægproduktion

Danmarks Statistik – Husdyrproduktion

Tal for dødelighed:

• Ifølge SEGES Innovation er den samlede dødelighed blandt kvier fra fødsel til første kælvning ca. 5 %. Dette tal er sammensat af:

  • Dødelighed fra 1 til 180 dage: 3 %

  • Dødelighed over 180 dage: 2 %

  • https://help.seges.dk/dms/dms-beregning-af-procent-spild-af-kvier-i-prognose

  • https://help.seges.dk/da_DA/dms/dms-vejledning-til-maelkeproduktionsopgoerelse-mpo

Disse data er baseret på Kaplan-Meier-beregninger og kan findes i SEGES' vejledning om beregning af procent spild af kvier i prognose: https://help.seges.dk/dms/dms-beregning-af-procent-spild-af-kvier-i-prognose

Andelen af kvier, der bliver slagtet inden første kælvning, er ca. 19 %. Dette tal er korrigeret til at dække hele opdrætsperioden og er baseret på data fra de sidste 12 måneder. https://help.seges.dk/dms/dms-beregning-af-procent-spild-af-kvier-i-prognose