Først og fremmest undrer det mig, hvorfor DR fandt den vigtig nok til at lave. Overvejede de, om deres framing kunne være med til at fremme argumenter FOR kødspisning midt i denne klimakrise, hvor vi netop bør fremme en plantebaseret kost, som i det mindste lever op til klima-kostrådene, der oveni kan spare os 15 milliarder om året i vores sundhedssystem?
Beklager den lange sætning!
Jeg plejer at være ret begejstret for de her oplysnings-videoer fra DR, som de kalder Explainer. Der er dog en del at kommentere i denne, som er en rejse ind i vores evolution.
Ved 3:23 siges det, at “den ekstra næring hjalp vores hjerner med at vokse…” og efterfølgende kom påstanden, at der er en sammenhæng mellem at jage og nye mennesker med større hjerner. Men der findes ikke evidens for, at det direkte er grundet jagt, at vi mennesker har fået større hjerne.
Et studie fra 2022 peger på, at kød slet ikke spillede så stor en rolle, som nogle forskere ellers har haft hypoteser om:
“Alternative hypoteser, der påberåber sig levering af planteføde fra bedstemødre og udviklingen af kontrolleret ild til at øge tilgængeligheden af næringsstoffer gennem madlavning, er blevet fremført for at forklare udviklingen af moderne menneskelige egenskaber, herunder øget encefalisering.”
(Encefalisering = nervesystemets/hjernens udvikling).
Der findes altså flere forskellige hypoteser, men DR vælger kun at fortælle den ene side, som om det er den eneste forklaring, og ikke en af mange mulige forklaringer.
Dette er vildledning.
Påstanden fra DR er, at: “Kød var med til at kickstarte vores evolution”.
Men paloebiologist siger til National Geographic:
"Der har været en konsekvent historie om, at det er jagt, der definerer os, og at kød gjorde os til mennesker," siger Amanda Henry, "Helt ærligt, så mener jeg, at det er, at gå glip af halvdelen af historien … det, de rent faktisk lever af, er planteføde.”
Artiklen beskriver yderligere, at jagten som oftest ikke var succesfuld, hvilket vi kan se i de samfund, der stadig lever som jægere/samlere i dag, som endda har bedre våben end før i tiden. Derfor var det vigtigere, at have tilgængelig planteføde. Og med ilden og tilberedning af planterne, blev kalorierne også mere tilgængelige.
Kroppens og hjernens primære energikilde er kulhydrater . De bedst tilgængelige kulhydrater kommer fra planteriget, og er oftest i form af stivelse.
DR fortsætter derefter, og forklarer vores lyst til umami-smagen.
Ole G. Mouritsen, siger i Explaineren:
“Vores tunge har receptorer, som har ledt os efter noget, der er godt for os. Kød har været godt for os, fordi det giver os mange kalorier.”
Vores hjerner og smagssanser ønsker det, som vi opdagede på savannen. Og deres konklusion er, at det er derfor, vi higer efter kød. Der bliver derefter lavet en sammenligning med vores lyst til søde sager, og de siger, at sukker er kalorier, der er godt for overlevelse, og viser bolcher i videoen.
Men hvidt, forarbejdet sukker er ikke sundt eller indeholder reel næring, så smag er ikke altid lig med, hvad der er godt for os. Smag er ikke alene et troværdigt udgangspunkt for at spise noget, der er sundt og godt for os. Sunde sukkerstoffer kommer dog med frugt, stivelse, bønner og vores mors mælk, som alle netop er effektive energikilder fyldt med næring.
Desuden var kød ikke nemt tilgængeligt for os. Så selvom det gav mange kalorier, så var det også sværere at få fat på og det kunne ikke opbevares pga. råddenskab og konkurrence med rovdyr.
Men Explainerens pointe er, at umami-smagen, som i dag forstås, som det kød smager af, er det som vores receptorer på tungen ønsker.
Umami er et japansk ord, der betyder ‘velsmag’. Det blev brugt første gang i Japan i 1928 om en tangsuppe. Ikke om kød.
Svampe, soltørrede tomater, sojasovs, gærflager, tang, miso, bouillon mv. indeholder smagen af umami, og der er mange måder, hvorpå vi kan fremme smagen i madlavningen.
Hvem elsker ikke indisk mad, som ofte er plantebaseret?
Det at Explaineren siger, at vi mennesker elsker kød, glemmer, at store dele af verdens befolkning, som fx i store dele af Asien, traditionelt har spist en plantebaseret diæt, med meget lidt kød (i forhold til vesten). Titlen er altså en vestlig generalisering.
Kødindtaget vokser uden for vesten, men denne ændring er drevet af industriens reklamekampagner og ønske om vækst. Det er præcis ligesom de har gjort i vesten, hvor vi aldrig har spist så meget kød som i dag. Det er ofte grundet historier om fx kødets specielle indhold af protein, der har drevet et større indtag, men disse historier har ikke meget på sig. Og da slet ikke, hvis man generelt har adgang til nok kalorier.
Det kan også undre, at hvis vi mennesker evolutionært har tilpasset os en kødrig diæt og høstet fordele af denne, at vi bliver så syge, når vi spiser en kødrig diæt.
En undersøgelse af vores egne klimakostråd konkluderer, at vi kan spare 15 milliarder kroner om året i vores eget sundhedssystem, hvis vi skærer i gennemsnit 75 % af vores kødindtag. Af den årsag, at en kødrig diæt er skyld i både hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer.
Det er også bemærkelsesværdigt, hvis kød skulle være så vigtig for os mennesker og vores evolution, at de samfund, der lever længst med den laveste forekomst af sygdomme, netop spiser en primært plantebaseret diæt. Se fx Blue Zones, Adventist Health Studies og The China Study.
Ingen andre dyr på kloden bliver syg af de madvarer, som er vigtige for dem - og har drevet deres evolution.
Jeg kan anbefale at læse WHO’s guide til en sund diæt. Intet sted nævnes kød eller mælkeprodukter som vigtige i menneskers kost.
Jeg synes generelt, at Explainer laver nogle super gode videoer, og jeg har brugt dem til at forklare ting til mine børn, men denne her skuffer mig. Oveni kan jeg ikke se, hvorfor man synes, at det var vigtigt at lave den.
Ja, vi mennesker kan spise kød, og få næring derfra, og ja, det har spillet en rolle i vores historie, men midt i en alvorlig naturkrise, så er det dybt kritisabelt at tale kød op på denne måde og vildlede om dens betydning for os - og helt udelade eller springe let hen over andre og vigtige perspektiver.
Comments