Bæreygtighed handler både om, hvordan vi mennesker forbruger, og hvordan dette forbrug påvirker vores byer og lokalsamfund, men det handler også om, hvordan vi producerer og inkluderer naturen i vores hverdag og omgivelser.
Klima- og naturkrisen handler ikke udelukkende om praktiske ting udenfor os selv, men også om en måde at være i verden på, hvor vi lever mere i balance med jordens resurser og som en del af naturen og økosystemerne.
I følge FN's verdensmål skal vores byer være bæredygtige. De skal reducere naturkatastrofers konsekvenser, byernes miljøbelastning skal mindskes, ligesom de skal indeholde flere grønne offentlige rum.
Naturen er medvirkende faktor til forebyggelse af både angst, stress og depresssion, ligesom naturen også gavner vores immunforsvar, og endda kan fremme de celler, som modvirker cancer og infektioner. Den nærer vores hjerter, og giver os nye perspektiver, som har en indflydelse på, hvordan vi er i verden generelt. Når vi ved, at naturen er så betydningsfuld for os, så giver det mening at den store mangel på natur, som vi har i dag, har store konsekvenser for vores generelle velvære.
Når vi ikke er i kontakt med naturen, så bliver det noget fremmed for os, som vi måske kun besøger i vores ferier. Fremmedheden gør også, at vi til dagligt tager den alvorligt. Vi passer ikke på den, og gør vores for at bevare den.
Det kan naturlivis være svært at have rigtig vild natur i byerne, men vi kan gøre meget for alligevel at få fingrene i jorden, skabe de grønne rum og vægge og få glæde af naturens virkning.
Jo mere vi kan implentere naturen i vores bygninger og på vores veje, jo mere kan vi afbøde både klima- og biodiversitetskrisen, og mindske vores egen stress.
Vild med Vilje og Permakultur
Både på kommunalt niveau og privat niveau kan ideen med 'Vild med Vilje' gøre en stor forskel for byens naturlige liv. Jo mere grønt liv, der er i et område, jo flere insekter og fugle er der, men også mere fugt i jorden, som modvirker tørke og dæmper temperaturen.
Når vi lader græsset gro, planter vilde blomster ved rabatterne og alle andre steder, hvor det er muligt, så gør det en forskel for både insekter, fugle og andre vilde dyr.
Vi kan skrive til vores kommunale bestyrelser og bede dem om, at lade det grønne gro ved vejene og på store pletter i de offentlige arealer og i stedet plante vilde blomster.
Det er også værd at gemme havesaksen lidt væk og følge de råd, som Dyrenes Beskyttelse har lavet, så man kan styrke biodiversiteten i sin egen have. Fx at vente med at klippe hæk til september. De fleste af os bor i en form for boligforening, hvor man kan tage emnet op og blive enige om, at det faktisk er okay at lade det grønne gro, plante vilde blomster og finde glæde i, at man hjælper naturen og dyrene.
Permakultur handler om, at man dyrker flere forskellige (gerne spiselige) planter på et område, på en måde, hvorpå planternes forskellige egenskaber hjælper og styrker hinanden. I en permahave har man så lidt bar jord som muligt, som dermed holder bedre på vand og næringsstoffer, og derfor giver de bedste betingelser for klimaet og planterne.
Ligesom i 'Vild med Vilje' er det muligt for private med haver, eller et større stykke jord, at gøre brug af principperne fra permakultur. Byhaver kan være vigtige i denne sammenhæng og styrke det sociale fællesskab i et område.
Det sociale aspekt
I forbindelse med de store naturkriser har vi brug for hinanden. Vi har brug for at inspirere og motivere hinanden gennem fællesskaber. Derfor er der behov for at samles i vores lokale områder og skabe noget positivt sammen.
Ideer til den slags fællesskaber, og som allerede eksisterer flere steder, er fx plantebaserede madklubber eller have-fællesskaber. Flere gør brug af Jordens Skole og i fællesskab lærer i egen have eller byhaver, at producere mere grønt og får fingrene i jorden. Man kan også opdatere de fællesskaber, som man allerede har, til at inkludere plantebaseret mad og/eller viden om at gro noget grønt mad selv.
Det er vigtigt, at vi ikke føler os alene, og bliver apatiske, og der er brug for, at vi tør tale om og åbne os for de løsninger, som vi hver især har mulighed for at implementere i vores egen dagligdag. Derfor kan skolerne også involveres, så det at dyrke mad, bliver en del af madkundskab. Her kan fag som biologi og andre naturfag også involveres, så eleverne får fingrene i jorden, og lærer at arbejde med den.
Der, hvor problemet er størst
Det er nødvendigt, at vi både i byerne og på landet kommer tættere på det grønne og naturen, og ikke kun de kulturskabte pletter. Vi skal med alle vores sanser fornemme, hvor vigtig den mere vilde natur er for os.
Vild natur kræver plads og sammenhængende områder. Det betyder, at vi er nødt til praktisk at tage fat der, hvor udfordringen er størst i forhold til biodiversitetskrisen. Og det er i landbruget.
Konsekvenserne fra dyrelandbruget er vidtrækkende i forhold til landjord, foderforbrug, vandforbrug og drivhusgasudledning. Landbruget står for 1/3 af vores udledninger, og er den største årsag til biodiversitetskrisen.
I Danmark er vores natur ekstra presset, da vi i flere årtier ikke har taget hensyn til den, men i stedet har ladet dyrelandbruget tage mere og mere.
Bæredygtighed skal gælde over hele vores samfund og i alle vores produktioner, store som små, i alle byer. Og ligesom det gælder i produktionerne, så er det også noget, vi som forbrugere, skal lære at være opmærksomme på, når vi handler ind.
Klima- og naturkrisen handler ikke udelukkende om praktiske ting udenfor os selv, men også om en måde at være i verden på, hvor vi lever mere i balance med jordens resurser og som en del af naturen og økosystemerne.
Andelsgaarde, permakultur, vild med vilje og regenerativt landbrug
Løsningerne på bæredygtige byer og lokalsamfund, hvor man sammen arbejder for at fremme naturlige måder at dyrke på, findes allerede, men skal udbredes i langt højere grad.
En af de vigtigste løsninger er landbrugsmetoder, som også afhjælper katastrofer i forbindelse med både tørke, oversvømmelser og ørkendannelse.
Andelsgaarde skriver inde på deres hjemmeside:
"Andelsgaarde er en ny andelsbevægelse med det formål at opkøbe, genopbygge og forpagte landbrug for at kunne dyrke jorden regenerativt på en moderne og bæredygtig måde. Vi gør vores for at mindske klima- og biodiversitetskrisen og for at producere flere sunde fødevarer, samtidig med at vi giver mere plads til naturen."
Der er dermed en bevægelse i gang i Danmark, som forsøger at modvirke de mange år, hvor det konventionelle landbrug, med især foderdyrkningen til landbrugsdyr, har udpint vores jord og miljø. Det går for langsomt i forhold til naturkriserne, men både regenerativt landbrug og agro-økologi er landbrugsmetoder, som kan bruges i stor skala til at producere fødevarer til mennesker på en måde, som tager hensyn til helheden - og som ofte også giver et større udbytte end den konventionelle produktion. Både i denne og denne er regenerativt landbrug beskrevet med kilder, og jeg kan varmt anbefale at læse dem.
EU skriver om 'agro-økologi' i en stor rapport:
"Agroøkologiske tilgange er inspireret af naturlige økosystemer. De fokuserer på samspillet mellem planter, dyr, jordorganismer, mennesker og miljø. Det betyder, at de optimerer brugen af naturressourcer, forbedrer biologiske processer i jorden og forbedrer biomasse, næringsstof, kulstof og vandkredsløb. Dette giver landmændene mulighed for at reducere eksterne input og omkostninger, samtidig med at planters og dyrs sundhed og modstandsdygtighed forbedres.
Forskellige typer landbrugssystemer bruger agroøkologiske tilgange i hele Europa. Nogle af disse fokuserer på diversificering, herunder agroskovbrug, blandede afgrødesystemer eller sædskifte og diversificering for at øge produktiviteten og ressourceeffektiviteten og skabe nye markedsmuligheder.
Agro-økologi leverer løsninger til lokale forhold og udfordringer. Ideelt set skabes disse innovationer sammen og kombinerer videnskab med praktisk viden og moderne teknologier og forskellige producenters knowhow og ekspertise. På denne måde kan agro-økologi give landmænd og skovbrugere mere autonomi med langsigtede løsninger, der er tilpasset deres behov, hvilket fører til modstandsdygtige landbrug."
Vi har altså de løsninger, som skal til, og kan bruges i stor skala i vores klima. Metoderne kan hjælpe med at nære jorden på ny og gøre os mere modstandsdygtige mod tørke og oversvømmelser.
Bæredygtige, grønne samfund starter med vores livsstil
Vi kan altså gøre en forskel i vores egne byer og haver og skabe grønne rum med mere naturligt liv, som vi evt. kan bruge til også at dyrke spiselige planter, som det ses i fx permakultur. Oveni sker den største forskel, når vi vælger hvilke fødevarer, vi ellers spiser.
I følge FN bør interessen for at spise mere plantebaseret fremmes, så vi kan være med til at skabe bæredygtige livsstile og støtte op om produktioner, som tager disse hensyn. Oveni kan det spare samfundet for omkostninger relateret til livsstilssygdomme. I Danmark alene er det 15 milliarder om året, det drejer sig om.
FN skriver, at:
Forskning viser, at livsstilsændringer kan hjælpe med at reducere udledninger med op til 70% i 2050.
En af forskerne beskriver, at:
"Vi står over for en tredobbelt planetarisk krise, der truer vores overlevelse. Dermed er vores egen personlige indvirkning på den naturlige verden en åbenlys bekymring. Et stigende antal mennesker ved dette, men har en tendens til at undgå at handle på det, da problemet kan virke abstrakt, og de ved ikke hvad de skal gøre."
Ved at lytte og være åbne for hinanden og forskningen, som peger os i den bæredygtige retning, ser vi, at der er rigtig meget, som vi kan gøre. Noget er allerede beskrevet i dette indlæg.
Det er en god nyhed, at vi faktisk har et stort handlingsrum, og det er noget, som vi skal tale meget mere om og bede vores politikere og virksomheder også at handle på.
Comentarios