Vores planet har givet os en overflod af naturressourcer. Men vi har ikke brugt dem ansvarligt, og vi forbruger i øjeblikket langt ud over, hvad vores planet kan levere. Vi skal lære at bruge og producere på bæredygtige måder, som vil vende den skade, vi har påført planeten.
Som énhed har vi en enorm magt til at ødelægge, men vi har også den samme magt til at bygge op. Énheden er kun så bevidst om sine handlinger, som de enkelte dele gør den til. Ligesom at kæden kun er så stærk, som det enkelte led, så er den kollektive menneske-enhed kun så bevidst, som de enkelte individer gør den til.
FN og forskere har længe bedt os alle om at ændre vores forbrugs- og produktionsmønstre, og håbet er, at vi kan begynde at implementere bæredygtige løsninger og livsstile. Vores kriser er så store, at vi er nødt til at ændre kurs alle steder i samfundet, og som privatpersoner gælder det også hvilke valg, som vi selv tager i hverdagen.
I flere af mine indlæg og under evidens er der en gennemgang af kødindustriens ekstreme resurseforbrug og betydning for selve jorden, der dyrkes på. Så jeg vil ikke komme nærmere ind på selve produktionen af dyr her, men fokusere mere på, hvor meget det betyder som privatperson og virksomhed, når man vælger den plantebaserede kost til.
Det enorme madspild
I 2020 var det omkring 13,3 procent af verdens fødevarer, som gik tabt efter høst, og før det landede i supermarkedet. Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.
Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
I alt dette madspild, så udgør de animalske fødevarer det allerstørste spild, fordi de fleste spildte resurser ikke sker i køkkenet, men allerede ude på marken, hvor dyrenes foder bliver dyrket.
En enkelt ko kan drikke op til 100 liter vand om dagen og spise 60-80 kg. foder. En smågris æder omkring 1 kg foder om dagen, mens en slagtegris æder omkring 2,3 kg foder om dagen. En so æder omkring 3,5 kg foder om dagen, og op til fødsel (faring) kan den spise op til 6-8 kg om dagen. En pattegris drikker cirka 1 liter om dagen, slagtesvin 6-10 liter, men en diegivende so kan drikke op til 35 liter vand om dagen.
Det betyder, at når vi køber et kilo oksekød, er der brugt cirka 15.000 liter vand og over 7 kg. foder for at producere det enkelte kilo. For 1 kg. svinekød er der indtaget 4 kg. foder og cirka 6.000 liter vand. Et kilo kylling svarer til 2-3,3 kg. foder og cirka 4.000 liter vand.
Når vi skal spare på drivhusgasser, jordens resurser og undgå spild, så er det altså i valget af plantebaserede fødevarer, at vi kan gøre den største forskel. Derfor er det også yderst vigtigt, at de offentlige køkkener hjælper til med at vise vejen, lever op til klimakostrådene og primært serverer en plantebaseret kost. Uafhængige forskere, som rådgiver i forbindelse med EU's Farm to Fork-strategi, har netop udgivet en større rapport, som konkluderer, at den plantebaserede kost skal fremmes i alle led af samfundet. Det er i kantinerne at folk kan blive oplyst, mens de vælger deres frokost, og køkkenerne kan dele deres opskrifter for at gøre det nemmere for folk derhjemme.
Vores kostvaners betydning
I en ny rapport fra Concito, som gennemgår danskernes forbrug, står der følgende om vores kostvaner:
Danskerne har ifølge Klimarådet 2021 et af de højeste indtag af mælk og kød i Europa og verden. En gennemsnitlig dansker indtager mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det er også grunden til, at danskerne tilhører de 10 pct. af verdens befolkning, der udleder flest kostrelaterede drivhusgasser pr. indbygger, og at den danske kost har en CO2e udledning, der er 45 pct. større end gennemsnittet i verden.
Det betyder, som også nævnt i rapporten, at så længe vi spiser en kost tung på animalske fødevarer, så kan vi ikke kalde os et grønt foregangsland, da vi langt overstiger det bæredygtige niveau.
Hvis vi i stedet valgte at spise efter de nyeste klimakostråd, så ville vores fødevareaftryk reduceres med 45 %.
I disse beregninger er der kun taget højde for udledninger af drivhusgasser, men en mindst ligeså vigtigt faktor er produktionens konsekvenser for landjord og biodiversitet.
Produktionen er den største årsag til det, som forskere kalder 'den sjette masseudryddelse' - biodiversitetskrisen. Det kræver enorme landområder at dyrke foder til landbrugsdyr.
Derfor har man fældet skove og ryddet vild natur for at dyrke disse foder- og græsningsmarker. Det har resulteret i førnævnte biodiversitetskrise. Som illustreret på et af billederne herunder, så kan vi frigive et område på størrelse med Nordamerika + Brasilien, hvis verden spiste plantebaseret.
I Danmark står det ekstra slemt til. Vi er det mest opdyrkede land i Europa (og i verden kun overgået af Bangladesh) og har noget af den dårligste natur. Vi importerer 1,7 millioner tons soja om året for at fodre vores landbrugsdyr. Kun omkring 7 procent af verdens sojaforbrug er til direkte menneskemad.
Det betyder noget, hvad vi vælger at spise, og det er vigtigt at folk bliver informeret, da vi ellers ikke kan tage de nødvendige handlinger. Der er jo ikke nogen mennesker, der reelt ønsker at være til skade for naturen og vores eget livsgrundlag. Det kan dog for mange være svært at ændre vaner, og derfor må vi hjælpe hinanden med det.
Støtteordninger og udledninger til miljøet
De forskellige støtteordninger, som gives til landbruget er markedsforvridende. I januar kunne man læse, at offentlig støtte til reklamer for kød er fire gange større end støtten til plantemad. Det strider helt i mod FN's Verdensmål, som gerne vil fremme bæredygtig produktion - og næringsrig mad direkte til mennesker.
I en artikel fra FAO står der:
Men ikke kun er meget af denne støtte markedsforvridende, men den når ikke ud til mange landmænd, skader miljøet og fremmer ikke produktionen af nærende fødevarer, der udgør en sund kost. Det er til dels fordi subsidier ofte er rettet mod produktionen af basisfødevarer, mejeriprodukter og andre animalske fødevarer, især i høj- og øvre middelindkomstlande.
De præsenterede en rapport i 2021 kaldet A Multi-Billion Dollar Opportunity, da subsiderne netop kan hjælpe verden mod et bedre miljø, bedre sundhed og vende biodiversitetskrisen:
Denne fælles FAO-UNDP-UNEP-rapport opfordrer regeringerne til at genoverveje den måde, landbruget er subsidieret og støttet på. Størstedelen (87%) af støtten på 540 milliarder dollars til landbrugsproducenter er enten prisforvridende eller skadelig for naturen og sundheden. En ændring af denne støtte kan hjælpe med at transformere fødevaresystemerne og nå i mål med verdensmålene.
For at være med til at presse på i denne retning kaldes borgerne i de forskellige lande til at bruge deres stemmer, når der er folketingsvalg og at stemme med pengepungen, når man vælger fødevarer ude i butikkerne.
Vores luft og jord
Det sidste, som jeg vil nævne, omhandler udledninger til luft, vand og jord, som væsentligt skal reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Det er fx et faktum, at 70% af den udledte kvælstof til vores indre farvande, som er skyld i iltmangel og fiskedød, kommer fra dyrelandbruget. På samme vis er det et faktum, at vi bruger omkring 4 milliarder om året pga. ammoniakudledninger fra samme. Udledninger der hvert år koster menneskeliv.
Vi er alle vigtige i omstillingen
Vi betyder alle noget for helheden. Hvis vi skal leve op til at have et ansvarligt forbrug og ansvarlige produktioner, så er et af de vigtigste områder, at se på, vores fødevarevalg og fødevareproduktion.
Den påvirker både vores jord, mikroliv, luft, vand, klima, biodiversitet, resurseforbrug, areal, gifte og meget andet.
Vores fødevarer er det vigtigste daglige valg, som vi har.
Comments