Diskussionen om dyrevelfærd er vigtig. Det er der slet ikke nogle tvivl om. Men kunne vi udvide diskussionen og tale om hele præmissen for dyr i produktion?
Der var engang, hvor jeg blandede mig i de fleste onlinedebatter på de sociale medier. Det har jeg ikke rigtig gjort længe. Jeg var alligevel nødt til at gøre det her forleden. Det var i den tråd, at vi kom ind på hele præmissen for dyr i produktion.
Det hele startede med, at Dyrenes Beskyttelse (DB) delte et opslag, hvor en landmand, igen, er blevet dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.
DB skriver blandt andet i opslaget:
"Det er ottende gang, virksomheden dømmes for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.
Alligevel ser det ud til, at selskaber ikke kan frakendes retten til at have med dyr at gøre.
Dette hul i lovgivningen skal lukkes – for dyrenes skyld!"
og at:
"Dyr fortjener bedre beskyttelse, og loven skal afspejle dette."
Det kan man jo umiddelbart kun give dem ret i.
Jeg får skrevet i kommentarfeltet til opslaget, at man:
I det hele taget ikke kan have en fabriksproduktion af levende dyr og forvente, at disse dyr har det godt, når de er indespærret på lidt plads i hele deres liv.
Det høstede en del kommentarer fra andre. Et argument eller holdning, som jeg ofte støder på, er, at grisene skal have et dejligt liv, også må vi borgere betale, hvad det koster. Man skal bare købe økologisk og Friland - som Dyrenes Beskyttelse jo også promoverer med deres 'anbefalet af'.
Der er bare den finte, at Friland slet ikke betyder, at grisen har levet frit hele dens seks måneder korte liv. Navnet i sig selv er 'WellfareWashing'. Man ved reelt slet ikke, hvad man støtter med sine penge.
Deres 'gode' liv
Pattegrisen fjernes fra mark, græs og sin mor efter 5-7 uger. Her skal man huske, at de naturligt ville die af deres mor i op til 12-16 uger. Hvis vi fjernede hundehvalpe eller kattekillinger før dietiden naturligt var ovre, ville vi kalde det dyremishandling. Men det er altså det, man gør, i langt de fleste produktioner med Friland og økologi.
Når man fjerner dem, skal disse pattegrise leve resten af deres liv i en betonstald. De kan ikke rigtig løbe frit rundt, som de ellers har kunnet, da de skal dele en sparsom plads med mange andre. Til gengæld har de en lille gård i beton uden græs, som de kan gå ud i.
De kender friheden, men frarøves den i resten af deres, i øvrigt meget korte, liv.
På Frilands hjemmeside står der:
En FRILANDSGRIS på mellem 85 og 110 kg. skal minimum have 1,2 m² hvoraf 0,5 m² skal være udeareal. Udearealet skal dog altid minimum have et areal på 20 m² uanset antallet af grise i stien.
På samme side som ovenstående, står der videre om 'økologisk Friland':
En økologisk gris på mellem 85 og 110 kg. skal minimum have 2,3 m² hvoraf 1 m² skal være udeareal.
Regler for almindelig økologisk grisehold i forbindelse med pladskrav kan ses her:
Forestil dig at dele et mindre etplans rækkehus med lille betonhave med hele din klasse fra folkeskolen. Hele dit liv.
Du kan på youtube se en af produktionerne her. Når man ser på videoen, så er det værd at overveje, at det her er hele grisens liv. Den kan huske græsset og fornemmelsen af at løbe frit på en mark.
Ville du tænke, at det samme liv ville være i orden for en hund? Hunde og grise er meget ens i deres behov og bevidsthed, og der er ingen tvivl om dyrenes evner for at føle og fx opleve empati.
Hvis ikke det er okay for den ene, så er det heller ikke okay for den anden.
Ofte glemmer vi, at dyrene ikke kun er i produktionerne, mens vi ser på det. Det er 24/7, og det betyder noget for deres oplevelse af forholdene, at det er det samme sted og samme forhold hver evig eneste dag og nat.
Det er også værd at have med, at selve den avl, som normale produktionsgrise ligger under for, kan give dem udfordringer i deres krop uanset de forhold, som de fødes ind i.
Der må da være nogle grise, der lever hele deres liv på marken?
Derefter var en, som jeg tror blev lidt frustreret i DB's tråd. Hun efterspurgte grise, som ikke blev lukket indt i beton-produktionen.
Der er nogle steder med fx uldgrise, som går ude hele året. De vokser halvt så hurtigt, som de industrielle. De slagtes altså som etårig i stedet for ved de seks måneder. Mange mener, at det kan retfærdiggøres, at have den slags produktion i stedet for den mere intensive fabriksproduktion. Dyrene har det uden tvivl bedre i disse. Det betyder, at man dræber dem, selvom de har et godt liv. I alle andre tilfælde, ville vi mene, at det er forkert. Det virker som en lidt underlig, omvendt logik.
Hvad så med den slagtning?
Dyrenes liv handler jo ikke kun om, hvilke forhold de lever i. Det handler også om, hvordan de dør.
Noget af det værste for grisene er turen i lastbilerne. Øko og Friland må dog være i lastbilerne i op til otte timer.
Derefter er det turen i gaskammeret, som er det allermest smertefulde. Øjne, næse, mund og lunger ætses af gassen, og man kan på videoer derfra se, hvordan de skriger og går i panik.
Uanset, hvordan deres liv har været, er selve gassen og turen dertil en skræmmende og smertefuld oplevelse.
Og selvom deres liv har været rigtig godt og dejligt, og man dræber dem smertefrit på stedet, hvorfor vil man så ende deres gode liv - slagte nogen, som faktisk nyder deres liv?
Det, synes jeg, er rimelige spørgsmål at stille sig selv.
Men dyrene har et formål
Endelig var der så en i omtalte kommentartråd, som argumenterede for, at dyrene jo havde et formål. Vedkommende skrev, at der jo:
"...slet ikke ville være grise og køer (og andre slags landbrugsdyr), hvis ikke de havde et formål."
Jeg køber bare ikke ind på den præmis. Det kan ikke være op til os mennesker at bestemme andre dyrs 'formål'. Og her et formål som produkter i en fabriksproduktion.
Det er tegn på, at vi helt tilsidesætter deres bevidsthed og lidelser i processen og hele unødvendigheden af det.
Jeg synes, vi bør overveje, at være mere bevidste om, hvad vi byder dyrene i landbruget. Overveje, hvordan vi egentlig tænker om dem. Overveje, om det virkelig er fair at avle dyr ind i verden bare for at slå dem ihjel efter kort tid?
Det, at vi onanerer på handyrene, stimulerer hundyrene, og ændrer på deres kroppe for at avle millionvis af dem ind i fabrikkerne, er i sig selv en ret vanvittig bedrift, når man virkelig tænker over det.
Uanset hvilken form for produktion vi har af dyr, så er der en præmis om, at vi skal styre deres liv og bestemme både fødsel, livsforhold og død.
Kunne vi ikke træde et skridt tilbage og i stedet give dyrene frihed til deres egne liv på egne betingelser i et naturligt landskab?
Hele den præmis, og de bagvedliggende tanker og ideer vi har om dyrene, bør være med i debatterne om landbruget og dyrevelfærden. Ikke mindst fordi vi faktisk kan gå en helt anden vej.
Vi kan nemlig spise så meget andet - som burgeren herunder eller tusindvis af andre lækre retter. Vi kan lade dyrene være, og give dem plads til egne liv på egne præmisser.
Som jeg også skrev i ovenstående tråd på Facebook:
Dyr hører slet ikke hjemme i en produktion.
‘Data, dyr og dagliljer’ er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager bogen os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
Køb den her: www.lisel.dk/bogen
Comments