top of page

Professor: Reptiler oplever følelser som pattedyr

Marc Bekoff, Ph.D., har givet skriftlig tilladelse til oversætte og dele følgende artikel, som tidligere er blevet publiceret af Psychology Today.

En detaljeret gennemgang af videnskabelige data finder bevis på, at også krybdyr kan føle.



"...opfattelsen af at krybdyr er uintelligente og basale i deres dyrevelfærdsbehov, kan betyde, at de lider betydeligt i fangenskab." - Helen Lambert, Gemma Carder, and Neil D'Cruze

"3 ud af 4 reptil-kæledyr dør inde for det første år - så måske har vi mennesker ikke fortjent dem." - Signe Dean


Marc Bekoff, Ph.D., Professor emeritus af Ecology and Evolutionary Biology på University of Colorado, Boulder.

Jeg har altid ment, at krybdyr er fascinerende dyr, og jeg har aldrig været i tvivl om, at de oplever en bred vifte af følelser, og klart burde anerkendes som følende væsener.


Nu viser et nyt forskningsessay kaldet:



af Helen Lambert, Gemma Carder og Neil D'Cruze, at en detaljeret analyse af tilgængelig litteratur klart understøtter mit syn på disse hvirveldyr, som er meget populære kæledyr og holdes af millioner på verdensplan.



I tråd med ovenstående citat fra Signe Dean bemærker Clifford Warwick og hans kolleger, at 75 procent af kæledyrskrybdyr i Storbritannien dør i løbet af deres første år.


"Given the Cold Shoulder" er gratis tilgængelig online, men her er et par uddrag, som jeg håber, giver dig lyst til at læse mere.



Målene for undersøgelsen var:


  1. at vurdere, hvordan krybdyrsfølelse optræder i videnskabelig litteratur,

  2. at lære om, hvordan forskellige aspekter af sansning er blevet undersøgt og i de krybdyr, de er til stede i, og

  3. at skitsere fremtidig forskning på dette område.



For at søge efter beviser for sansning i den videnskabelige litteratur, udarbejdede Lambert og hendes kolleger en omfattende liste med 168 nøgleord, der blev brugt til at henvise til træk og forskellige aspekter af dyrs sansning. Disse ord er præsenteret i deres tabel A1.


Antal rapporter om reptilers følelser udgivet mellem 1999–2018. Kilde: "Given the Cold Shoulder ," Open access

Figuren viser tydeligt, at forskningen i krybdyrsfølelse er steget de seneste 20 år. Lambert og hendes kolleger fandt 37 undersøgelser, hvori det blev antaget, at krybdyr er i stand til at føle "angst, stress, spænding, frygt, frustration, smerte og lidelse." De fandt også fire essays, hvori forskere rapporterede beviser for, at krybdyr er i stand til at føle nydelse.


Disse opdagelser viser, at krybdyr er langt mere komplekse, end mange mennesker er klar over. Det har også praktiske konsekvenser for krybdyrs velfærd; det er vigtigt at kende til deres følelsesliv for at give dem den bedst mulige pleje – især når de holdes under forskellige, og ofte forfærdelige, fangenskabsforhold.


Påstande om, at krybdyr ikke er sansende, og ikke oplever en bred vifte af følelser sammenlignet med fugle og pattedyr, er tydeligvis forkerte. Men mange mennesker bruger disse vildledende synspunkter til at retfærdiggøre at holde krybdyr i små rum, hvor de næsten ikke kan bevæge sig eller strække sig - med lidt eller ingen stimulering. (Se "Snake Welfare: They Need to Straighten Bodies, Science Says.")



Lambert og hendes kolleger konkluderer, at krybdyr er fuldt ud i stand til at opleve en række følelser og tilstande, og at vi skal bruge den viden på deres vegne.


De skriver,


"...en bedre forståelse [af deres følelsesmæssige liv] kan hjælpe med at informere en række forskellige operationelle initiativer, der sigter på at reducere negative indvirkninger på dyrevelfærden, herunder forbedret opdræt og programmer til ændring af forbrugeradfærd."



At undervurdere krybdyrs følelsesliv er altså i modstrid med videnskaben. Jeg kunne ikke være mere enig i forskernes konklusioner. De fordomme vi har om, at der i denne henseende er forskel på pattedyr, fugle og krybdyr er forkerte.


En strandet skildpadde, som jeg hjalp med at redde væk fra vejen. Tydeligt stresset, men begyndte at slappe af, da den blev rykket hen et mere sikkert sted. Foto: Marc Bekoff

Forskerne inkluderer også referencer, der giver bevis for, at fisk også oplever forskellige følelser, og der er ingen grund til at udelukke padder.


Denne information kan også mindske den udbredte efterspørgsel efter eksotiske dyr.


I sin bog Do Fish Feel Pain argumenterer afdøde Victoria Braithwaite:




"Jeg har argumenteret for, at der er lige så mange beviser for, at fisk føler smerte og lider, som der er for fugle og pattedyr - og mere end der er for nyfødte og præmature børn. " (Side 153) (Se "En hyldest til Dr. Victoria Braithwaite og Sentient Fishes").


Vær klar til diskussioner om fremtidig forskning om sansning hos en lang række dyr. Det er på høje tid at lægge forældede og ikke-understøttede ideer om dyrs sansning på hylden og at inddrage sansning i alle de utallige måder, hvorpå vi møder andre dyr.


Vi har også brug for flere komparative undersøgelser af deres kognitive liv. Der er en tendens til, at fisk, krybdyr og padder bliver afskrevet som værende "ikke så smarte" - dette er også misvisende, når vi ser på den tilgængelige data.


Som Lambert og hendes kolleger understreger, er det vigtigt at få denne information ud til offentligheden. En lang række af krybdyr er meget populære selskabsdyr, og de bliver alt for ofte alvorligt mishandlet, fordi det antages, at de er dumme, ikke kan føle og dermed ikke kan lide.


Intet kunne være længere fra sandheden.




 

Denne artikel er originalt udgivet hos Psychology Today. Professor Marc Bekoff har dog givet tilladelse til at oversætte og udgive på lisel.dk.


Følg mig gerne på Instagram og Facebook

Comments


bottom of page