Der har i mange år været et stort fokus på protein. Både hos professionelle og andre, der har en interesse i ernæring. Det overdrevede fokus kan dog have store konsekvenser. Ikke kun for vores helbred, men også for lokale landmænd i udviklingslande, ligesom det måske kan forsinke vores skift til et bæredygtigt landbrug.
For 100 år siden var det anbefalede indtag af protein dobbelt så højt, som det er i dag. Man talte om, at der var et stort globalt mangel på protein.
Det var meget bekvemt for fx mælkeindustrien, som kunne “dumpe” deres store overskud af mælkepulver i udviklingslandene, hvilket har vist sig, at have store negative konsekvenser for de lokale landbrug.
Det store proteinfokus startede i 1930'erne med en underernæringssygdom kaldet kwashiorkor, som man dengang antog var forårsaget af proteinmangel. Sygdommen blev opdaget af Dr. Cicely Williams. Hun brugte den sidste del af sit liv på at tilbageføre den evidens, som hun først havde beskrevet. Det viste sig nemlig, at: "der ingen reelle beviser er for proteinmangel i kosten." Den egentlige "årsag til kwashiorkor forbliver uklar". Undersøgelser af afføring tyder dog på, at ændringer i tarmfloraen kan være en årsagsfaktor.
I 1970’erne skete der så en massiv ændring af menneskers anbefalede proteinbehov. Spædbørns proteinbehov gik fx fra anbefalede 13 procent af de daglige kalorier helt ned til 5 procent.
Menneskers modermælk
Hvis protein er næringsstoffet, der hjalp os med at opbygge vores store hjerner i løbet af de sidste par millioner år, ville man forvente, at vigtigheden afspejlede sig i sammensætningen af vores modermælk. Især fordi de første år er tidspunktet for vores hurtigste vækst. Men dette er ikke tilfældet.
Den menneskelige modermælk er en af dem med det laveste proteinindhold i pattedyrverdenen. Faktisk kan den have den laveste proteinkoncentration af noget dyr i verden. Dette er en af grundene til, at det kan være så farligt at give babyer komælk.
Og selvom proteinindholdet i modermælk er blevet beskrevet som ekstremt lavt, er det præcis, hvor det skal være - på det naturlige, normale niveau for den menneskelige art. Finjusteret over millioner af år.
Så hvad er den perfekte mængde protein for os?
Vores reelle proteinbehov
Vores daglige proteinbehov er ifølge Sundhedsstyrelsen 0,75 gr. pr. kg pr. dag. Så, hvis du vejer 60 kg har du brug for 45 g. protein pr. dag, og vejer du 85 kg har du brug for 64 g. protein pr. dag. I gennemsnit har vi nok kun brug for omkring 0,66 gr. pr. kilo, men vi runder det op, fordi alle er forskellige, og vi ønsker at alle får, hvad de skal bruge.
Folk er faktisk mere tilbøjelige til at lide af proteinoverskud end proteinmangel. "De negative virkninger forbundet med langvarig højt protein-/højt kødindtag"-diæter kan omfatte forstyrrelser i knogle- og calciumbalancen, forstyrrelser i nyrefunktionen, øget kræftrisiko, lidelser i leveren og forværring af hjertekarsygdomme.
Derfor skal man være forsigtig med at overdrive sit proteinindtag. Spiser man nok kalorier i en velafbalanceret kost, så får man også de nødvendige proteiner. Her er det også værd at huske, at hvis man træner, og er atlet, så har man brug for flere kalorier generelt og i disse ekstra kalorier, vil man helt automatisk også indtage flere proteiner, selvom det kan være fint at have øje for det.
Læs her om sammensætning af proteiner, som er en myte uden hold i, ligesom artiklen, som er skrevet af klinisk diætist Maria Felding, argumenterer for, at planteproteiner er bedre for vores kroppe:
"...at højt indtag af animalsk protein – og ikke vegetabilsk – som nævnt er forbundet med øget risiko for inflammatorisk tarmsygdom (6) og og øget dødelighed af kræft og type 2 diabetes (7). Dette formentligt bl.a. grundet animalsk proteins evne til at øge insulinniveauet og vækstfaktoren IGF-1 samt dets høje indhold af aminosyren methionin."
Et bæredygtigt landbrug
Vi har en landbrugskrise - som indeholder alle følgende kriser sammen: kvælstofkrisen, biodiversitetskrisen, zoonosekrisen, dyrenes krise, klimakrisen mm. Der er dog en frygt for, at hvis man nedbringer antallet af dyr, som er den direkte årsag til disse kriser, så kommer der en mangel på proteiner - og proteiner som folk vil spise.
Politikere og virksomheder satser på en protein-hockeystavsløsning, som handler om, at man lige skal have udviklet proteiner, som smager af dyr, men ikke kommer fra dyr, inden man bare ændrer kosten. Både fødevare- og teknologivirksomheder arbejder på denne udvikling, og modtager millioner i støtte til det. Landmændene arbejder på, hvordan de nedbringer drivhusgasserne uden at gå ned i antallet af dyr. Alt i mens den store produktion af dyr og kødforbruget fortsætter. Oveni glemmes alle andre kriser forbundet med dyrelandbruget end klimaet, og man glemmer den forskning, der viser, at vi er nødt til kraftigt at mindske produktion af dyr nu pga. det faktum, at der er meget mere spil end (bare) klimakrisen.
Der er en kraftig tro på, at vi ikke kan stoppe med at spise de overdrevede mængder dyr, hvis ikke vi finder et produkt, som 1 til 1 smager af det samme. Smagen af dyr går til daglig forud for samtlige af de oplistede kriser, og der er en tro på, at folk ikke vil handle på disse kriser, hvis ikke de kan få smagen af dyr.
Det er ærgeligt, at vi på den måde taler ned til hinanden, og ikke tror på, at vi ønsker at handle og være en del af den nødvendige løsning for vores natur og fremtid.
Hvis ikke vores myndigheder tager det alvorligt, så tager vi som befolkning og helhed det heller ikke alvorligt. Da Mette Frederiksen stillede sig frem d. 11. marts 2020, og lukkede Danmark ned pga. covid-19, da tog befolkningen som helhed imod restriktionerne og bakkede op om nedlukningen. Nedlukningen blev forklaret. Den gav kollektivt mening.
Hvis regeringen på samme måde tog vores landbrugs- natur- og klimakrise lige så alvorligt som coronakrisen, og bad os allesammen om reelt at handle på den, så ville vi følge trop. Vi ville acceptere de nye rammer, som kan sættes op for reelt at gøre det nemt og tilgængeligt for os alle sammen at handle grønt i vores hverdag. Det skal bare give mening for os. Og den givende mening kan vores regering komme bredt ud med via deres platforme.
Vi risikerer at tale ind i en rigtig ærgelig tendens, hvis vi giver op på hinanden, og ikke tror på, at vores medmennesker er okay med at vænne sig til andre smage og andre forbrugsmuligheder. Vi kan godt ændre adfærd, præferencer og spise anderledes, men det kræver, at vi bakker hinanden op, tror på hinanden, og at vores myndigheder viser vejen.
Vi har brug for meget andet end en fiksering på proteiner
Vi har ikke nogen proteinkrise - tværtimod. Det viser sig, at den store fiksering på indtag af proteiner, faktisk kan være dårligt for os, og at planteproteiner er den bedste kilde. Ikke kun i forbindelse med vores sundhed, men også for økosystemer, klima og dyrene i landbruget.
Da der er flere kriser forbundet med vores høje indtag af dyr og fiksering på protein i det hele taget, så er det vigtigt, at vi afmonterer de myter, som har været gennemgående i så mange årtier, så vi trygt kan gå i gang med omstillingen af landbruget og spise afbalanceret af alle de mange planter, som naturen tilbyder os.
댓글