Vi vil gerne handle på fælles kriser, når vi forstår, og ved, hvad der er på spil. I forhold til vores naturkriser mangler vi dog reel krisekommunikation og tilhørende handling fra vores myndigheder. Regeringen arbejder med hockeystave, når det kommer til klima, og det lader til, at vi har fået endnu en hockeystav.
Jeg er meget optaget af dansk natur, landbrug og kødforbrug. Derfor tager jeg også til konferencer, som omhandler disse emner. Jeg har for nyligt været til en årlig plantebaseret dag på Christiansborg og en hos Dansk Industri, som omhandlede de mange kriser, der er forbundet med vores fødevaresystem.
Løsningerne til kriserne findes sådan set allerede, men ligesom med klimakrisen, så er der en form for hockeystavsmentalitet i forbindelse med landbrug og kødforbrug.
I forbindelse med klimakrisen venter politikere på, at den rette teknologi kommer, og redder os alle sammen, og derfor ufortrødent fortsætter med brugen af de fossile brændstoffer og det store forbrug. Teknologien er, i følge dem, lige på trapperne.
Det er på trods af, at der allerede er meget, vi kan gøre, og som diverse forskere og klimaråd peger på, og beder dem komme i gang med.
I forhold til den nuværende landbrugskrise - som indeholder alle følgende kriser sammen: kvælstofkrisen, biodiversitetskrisen, zoonosekrisen, dyrenes krise, drivhusgaskrisen mm., så ved vi, at politikerne (og erhvervet) også her sover i timen.
Det virker som om, at man også her tror på en hockeystavsløsning.
Den handler om, at man lige skal have udviklet proteiner, som smager af dyr, men ikke kommer fra dyr. Fødevare- og teknologivirksomheder arbejder på, og modtager millioner i støtte for, at udvikle disse fødevarer. I mens arbejder landmændene på, hvordan de nedbringer drivhusgasserne uden at gå ned i antallet af dyr.
Og den store produktion af dyr og kødforbruget fortsætter, mens reklamer for varerne, som erhvervet modtager offentlig støtte for, ruller over skærmen og fylder det meste af tilbudsaviserne.
Oveni glemmes de andre kriser forbundet med dyrelandbruget, og at forskning tydeligt viser, at vi er nødt til kraftigt at mindske produktion af dyr lige nu pga. det faktum, at der er meget mere på spil end (bare) klimakrisen.
Ligesom med de fossile brændstoffer venter man på en magisk teknologi, selvom økosystemerne dør rundt om os. Der er nemlig en kraftig tro på, at vi ikke kan stoppe med at spise de overdrevede mængder dyr, hvis ikke vi finder et produkt, som 1 til 1 smager af det samme.
Smagen af dyr går altså forud for samtlige af de oplistede kriser, og der er en tro på, at folk ikke vil handle på disse kriser, hvis ikke de kan få smagen af dyr.
Det er ærgerligt, at vi på den måde taler ned til hinanden. Det er ærgerligt, at vi ikke tror på, at vi ønsker at handle og være en del af den nødvendige løsning for vores natur og fremtid.
Jeg tror nemlig godt, at vi vil. Men hvis ikke vores myndigheder tager det alvorligt, så tager vi som befolkning og helhed det heller ikke alvorligt.
Da Mette Frederiksen stillede sig frem d. 11. marts 2020, og lukkede Danmark ned pga. Covid-19, da tog befolkningen som helhed imod restriktionerne og bakkede op om nedlukningen. Nedlukningen blev forklaret. Den gav mening. Vi var også hurtige til at acceptere og leve med rygeloven, da den blev indført.
Hvis regeringen på samme måde tog vores landbrugs- natur- og klimakrise lige så alvorligt som coronakrisen, og bad os alle sammen om reelt at handle på den, så ville vi følge trop. Vi ville acceptere de nye rammer, som kan sættes op for reelt at gøre det nemt og tilgængeligt for os alle sammen at handle grønt i vores hverdag.
Det skal bare give mening for os. Og den givende mening kan vores regering komme bredt ud med via deres platforme.
Vi risikerer at tale ind i en rigtig ærgerlig tendens, hvis vi giver op på hinanden, og ikke tror på, at vores medmennesker er okay med at vænne sig til andre smage og andre forbrugsmuligheder.
Vi kan godt ændre adfærd, præferencer og spise anderledes, men det kræver, at vi bakker hinanden op, tror på hinanden, og at vores myndigheder viser vejen, og fortæller åbent om, hvorfor det er så vigtigt.
Så behøver vi ikke spilde tid og resurser på at vente på diverse hockeystave.
Comments