Når man klapper hunden, men spiser grisen

Når man holder af dyr, kan man så spise dem med god samvittighed? Nogen vil sige “ja, selvfølgelig” og andre vil sige klart nej.

Men der er faktisk lavet en del psykologisk forskning på det spørgsmål. Undersøgelser viser, at vi balancerer på et moralsk knivsæg: Vores valg af mad står ofte i skærende kontrast til vores værdier, og vores sind har udviklet en masse smarte strategier for at slippe uden om ubehaget.

Det moralske paradoks

Flere store studier understreger, at de fleste mennesker oplever et indre ubehag – en såkaldt kognitiv dissonans – når de spiser dyr, men faktisk ikke ønsker at skade dyr.

Et ofte citeret studie, hvor deltagere enten spiste oksekød eller nødder og bagefter blev spurgt ind til deres moral og syn på dyr, viste, at dét at spise kød fik folk til at nedtone deres moralske ansvar for dyr, ligesom de også nedtonede dyrets mentale evner – fx evnen til at føle smerte og glæde. 

Altså, når vi spiser dyr, begynder vi psykologisk at se dyret som mindre værdifuldt og mindre sansende.

Vi opfinder en anden virkelighed for dyrene, så det passer til vores handlinger - i stedet for at få vores handlinger til at stemme overens med virkeligheden - og vores egne værdier.

Dette mønster har vist sig at holde i flere andre studier: Hvis forsøgsdeltagere lærte, at et dyr ville ende som mad, faldt deres tilbøjelighed til at tillægge dét dyr tanker, følelser og en form for personlighed.

Jo mere spiseligt, et dyr blev opfattet som, jo mindre moralsk omsorg og omtanke fortjente det åbenbart – og jo lettere blev det at nyde maden uden dårlig samvittighed.

Kognitiv dissonans og moralsk frakobling

Vi forsøger at undgå ubehagelige konfrontationer (fx at se slagtning eller tænke på dyrets følelser) eller vi forsøger at retfærdiggøre vores valg.

Vi kan fx argumentere for, at “kød er nødvendigt”, at “det er naturens orden”, eller at “dyrene har ikke samme følelser/liv som os mennesker”. Men man kan også vælge bevidst at undgå billeder og viden om dyr, eller fortolke kødet som et anonymt produkt uden relation til et levende væsen.

En undersøgelse identificerede op til 15 strategier, som folk benytter for bevidst eller ubevidst at mindske det moralske ubehag. Det er fx: Undvigelse, villet uvidenhed, psykologisk adskillelse af dyr og mad, og forskellige former for retfærdiggørelse – lige fra tradition til personlig nødvendighed eller latterliggørelse af “do-gooders”, der vælger kødfri livsstil.

Kød, fisk, æg og mælk – de samme psykologiske mønstre

De samme mekanismer gælder for alle animalske fødevarer. En nyere undersøgelse viser, at ikke kun kødspisere, men også folk der spiser fisk, æg og mejeriprodukter, bruger de samme strategier for at minimere den moralske dissonans. 

Vi benægter fx dyrs evne til at lide, og vi bruger sort/hvid-tænkning om hvilke dyr, der tæller moralsk. Og forskningen viser, at jo mere vi indtager af animalske fødevarer, jo stærkere en tendens har vi til at retfærdiggøre og benægte dyrenes følelser.

En anden central indsigt er, at vores opfattelse af dyrets sind afhænger markant af, om vi betragter det som kæledyr eller om det er avlet til mad. Undersøgelser viser, at kødspisere vurderer slagtedyrs mentale evner meget lavere end kæledyrs – noget vegetarer/veganere ikke gør i nær samme grad. Denne 'frakobling' muliggør, at man kan spise bacon og klappe hunden uden at opleve den store moralske konflikt.

Kan information og billeder flytte holdninger?

Nye studier har forsøgt at skabe refleksion og måske endda ændre adfærd ved at præsentere folk for billeder og fakta om produktionen af dyr, dyrevelfærd og konsekvenser for natur, miljø og klima. Resultatet viste, at det virker for nogen. Men langt de fleste reducerer hurtigt ubehaget ved den kognitive dissonans med de velafprøvede ovenstående modargumenter og strategier. Enten lukker de helt øjnene for informationen, eller de retfærdiggør og benægter for at beskytte deres egen selvforståelse.

Det gør vejen mere op ad bakke, når det ikke kun er et spørgsmål om moral, værdier og etik, men også et spørgsmål om, hvilke psykologiske strategier folk bruger for ikke at forholde sig til de moralske spørgsmål. 

Hvordan åbner man sine øjne, hvis man til at starte med er klar til at gå i forsvar - for ikke at leve op til sine egne værdier om ikke-skade?