top of page

Doktor Hindhedes kostråd fik os igennem første verdenskrig

Under første verdenskrig blev Nordsøen blokeret af den britiske flåde, hvilket gjorde, at mere end 400.000 tyskere døde af fejlernæring fra 1914-18.


Danmark blev også ramt af denne blokade, men vi fortsatte med at trives mere end godt på grund af lægen Mikkel Hindhede.

Han arbejdede som leder af Laboratoriet for Ernæringsundersøgelser i København, og fungerede som ernæringsrådgiver for den danske regering under Første Verdenskrig.


På baggrund af Hindhedes råd blev de fleste af Danmarks grise solgt, og antallet af køer til mejeridrift blev reduceret med en tredjedel. Oveni blev alkoholproduktionen også begrænset.


I stedet for at producere spiritus og fodre landbrugsdyr, så spiste vi kornet direkte. På det tidspunkt vidste folk, der arbejdede med ernæring, allerede, at mindstebehovet for protein var så lavt for mennesket, at det i praksis altid blev opfyldt, og derfor vidste man, at der ikke ville være negative konsekvenser ved at fjerne kødet. (1,2)


I en artikel i The Journal of American Medical Association 1920 skrev Dr. Hindhede: (3) 



“Da forskningen også har vist, at mennesket kan bevare fuldt vigør i et år eller længere på en kost bestående af kartofler og fedt og for et halvt år eller mere på en kost bestående af byg og fedt, satte vi vores lid til vores kartofler og de store bygafgrøder, som blev givet til borgerne og ikke til grisene, som hidtil, med det resultat, at grisene døde af sult, mens befolkningen fik tilstrækkelig ernæring.”


I årene med de mest alvorlige fødevarebegrænsninger, 1917-1918, blev dødeligheden reduceret med 34 procent. Disse dødelighedstal var de laveste, der nogensinde var rapporteret for Danmark - selv for årene forud for krigen. Dr. Hindhede forbandt denne reduktion i dødeligheden direkte til den vegetariske kost:



“Dette resultat kom ikke som nogen overraskelse for mig. Siden 1885, da jeg begyndte mine eksperimenter med en proteinfattig kost (overvejende vegetarisk), er jeg blevet overbevist om, at denne levemåde giver bedre fysiske sundhedstilstande … Som et resultat af omfattende undersøgelser på dette område er jeg overbevist om, at overernæring – et resultat af velsmagende kødretter – er en af de mest almindelige årsager til sygdomme.”




I dag er vi mere end nogensinde klar over, at Mikkel Hindhede havde fat i noget rigtigt, som resultatet af den samfundsøkonomiske undersøgelse af vores nuværende kostråd fx viser.


Vores nuværende nyere kostråd siger, at vi kan spise op til 350 gram kød om ugen - og de har fjernet mælken, som tidligere blev anbefalet. I stedet for kød skal vi så skrue op for bælgfrugter som linser, kikærter og bønner. Københavns Universitet regnede ud, at hvis vi alle fulgte disse kostråd, så kan vi spare op til 14,9 milliarder om året i vores sundhedssystem. (4) Det er fordi, at vi vil få færre tilfælde af hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer.


Der har siden Hindhede været længerevarende og større studier af menneskers optimale ernæring, og de peger alle den samme plantebaserede vej i forhold til optimal sundhed og levealder. Det er fx The Blue Zones, Kinastudiet, Adventist Health Studies mf. 





En artikel fra Journal of Geriatric Cardiology, som jeg godt kan lide at fremhæve, handler om, hvordan sundhedsproffesionelle bedst støtter hjertepatienter gennem optimal ernæring. (5) 


Der står: 



“Plantebaseret kost er forbundet med at sænke den samlede dødelighed og dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom; reduktion af medicinbehov; understøtter bæredygtig vægtstyring; reduktion af forekomst og sværhedsgrad af højrisikotilstande, såsom fedme og fedme-relaterede inflammatoriske markører, hyperglykæmi, hypertension og hyperlipidæmi; og endda vende fremskreden hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.”


Lige præcis denne viden er også baggrunden for at flere hospitaler i fx USA og Libanon, kun serverer plantebaseret mad, eller har gjort den til standardvalget. (6) 


Det giver jo heller ingen mening, at man serverer bacon og andet forarbejdet, eller ikke-forarbejdet, kød til patienter, som netop er blevet syge på baggrund af disse madvarer. Det svarer vel egentlig til, at man deler cigaretter ud til folk med lungekræft. Ikke en særlig god eller logisk ide.


Udover de tydelige sundhedsfordele, som hele tiden bekræftes, så er det også et faktum at planeten ikke kan holde til, hvis vi alle skal have dækket vores behov for fx B12 på en kødrig kost. Ved en plantebaseret kost skal netop være opmærksom på B12.





Lige præcis pga. B12 er der flere, der undrer sig over og ser som et tegn på, at plantekosten ikke er naturlig for os mennesker. Det er dog heller ikke naturligt, at fremavle dyr i betonhaller, som lider af diverse produktionssygdomme, og som lever af forarbejdet foder, der er tilsat vitaminer og andre næringsstoffer - som fx B12. Så i stedet for at filtrere vitaminpillen gennem nogle dyr, så spiser vi den direkte. Før i tiden fik vi B12 blandt andet, når vi drak vand fra floder og åer, hvor der naturligt var bakterier fra jord, naturligt døde dyr og afføring, som indeholder B12. 


Der er alt grund til, at vi også i dag lytter til Dr. Hindhede, og husker hans kostråd. Både for naturen, dyrene og vores egen sundhed.






 

‘Data, dyr og dagliljer’ er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager bogen os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 


Køb den her: www.lisel.dk/bogen


 


Kilder:





Comments


bottom of page