Når snakken omhandler spørgsmålet om at spise dyr eller ej, så hører vi ofte argumenter om 'naturlighed', 'instinkter', vi kalder os selv for 'rovdyr', og sammenligner os endda nogle gange med løver.
Vilde dyr, som fx løver, dræber nogle gange deres egne unger, nogle dyr spiser deres egne artsfæller og nogen voldtager hinanden.
Jeg tænker ikke, at det er der, vi skal finde vores egen moral. Vi skal nok nærmere gøre vores egne overvejelser - som vi gør med alle andre ting.
Det er også værd at overveje, at en løve og andre rovdyr/carnivores er nødt til at dræbe for at leve. Det er ikke en nødvendighed for langt de fleste af os. Derfor ligger der et valg, som vi er nødt til at overveje.
Vi har en handlefrihed. Når vi har denne mulighed til at vælge, bør vi så ikke vælge at skade mindst muligt og tage os af de mest sårbare?
Skulle vi ikke vælge at bruge vores frihed til at gøre verden mere medfølende?
Argumentet om 'naturlighed' giver heller ikke mening i dag. Det er ikke naturligt at ændre andre dyrs kroppe til et punkt, hvor de skal sultes, så man kan styre deres fertilitet og voldsomme vækst. Den voldsomme vækst giver dem nemlig ledsmerter og andre produktionssygdomme. Sult bruges på alle moder-dyrene i industrien. Også i økologi.
Det er intet 'naturligt', som foregår i en produktion af millionvis af dyr. Hvor handyrene ‘tappes’ for sæd, hundyr insemineres systematisk, unger rives fra før naturlig afvænning og hvor selve produktionen skaber sygdomme, som netop ikke ville opstå, hvis dyrene var i naturlige kroppe, i naturlige omgivelser og i et naturligt antal.
Ingen andre dyr spærrer andre dyr inde på systematisk vis - eller avler på andre dyr.
Lad os selv finde vores egen moral, som jo ofte er, at vi ikke skal skade andre, hvis vi kan undgå det.
Dyrelandbruget er til skade for dyrene.
.
Mennesker har også altid gjort mange andre ting, som vi i dag ikke mener i orden. Vi har altid voldtaget. myrdet og begået incest. Vi har brændt kvinder på bålet til skue for masserne. Det var lovligt at slå på børn, kvinder og tjenestefolk.
At vi spiste kød for tusinder af år siden har ikke meget at gøre med, hvordan vi lever og tænker i dag. Vi sov også udenfor, havde ingen elektricitet, og levede på en måde, som de færreste ønsker i dag.
Nyere forskning er dog heller ikke så sikker på, at palæokosten faktisk er så kødrig. Der er fundet flere vegetariske spor blandt vores forfædre.
Det er også værd at overveje, at nogle af vores forfædre, selv i nyere historie, var nødt til at spise dyr for at overleve. De måtte ignorere deres følelser af afsky, fortrydelse og tristhed for at "gøre, hvad der skulle gøres". Det kan have blivende konsekvenser for sindet, som fx PTSD der er registreret hos slagteriarbejdere og landmænd.
Er det det værd?
.
Planter har ikke et centralnervesystem, smertereceptorer eller en hjerne, hvilket betyder, at de nok ikke har evnen til at føle det, som vi kalder smerte (planter kan dog reagere på stimuli, hvilket er noget andet, ligesom naturen i sig selv ser ud til at indeholde en form for intelligens. Det er dog ikke det samme som en fysisk smerte).
Men selvom planter følte smerte, kan du overveje, at det kræver cirka 7-10 kg. planteføde for at producere 1 kg. oksekød. Det er mange planter (som nok ikke føler smerte) og én ko (som helt sikkert føler smerte).
Det betyder, at du redder mange flere planter og meget mere natur, ved IKKE at spise dyr.
Overvej det her scenarie:
Du kører langs en vej, hvor der er plantevækst på begge sider af dig. Pludselig kommer en hund ud på vejen - vil du køre hunden ned for at beskytte de mange planter eller vil du redde hunden?
Kan du helt ærligt sige, at det at skære i et græskar eller save en gren af et træ er det samme som at skære i et dyr - skære i dig selv?
.
Der er en ide om, at hvis dyrene er raske, kan ligge tørt og fodres godt, så har de det godt. Beviset er, at de reproducerer sig selv, så derfor må alt være i orden.
I dag viser forskning dog, at det mentale er lige så vigtigt for dyrenes trivsel og ikke bare, om de spiser, og kan være drægtige.
Desuden bliver syge dyr også drægtige.
De fyldes med hormoner, får styret deres reproduktion, foder, og holdes lige akkurat i live til at kunne producere.
Dødeligheden, antibiotikaen, og de mange produktionssygdomme (som netop er sygdomme, der skabes af at være i en produktion = ikke-trivsel) er et ret klart bevis på, at selv syge dyr, der ikke er i trivsel, kan tvinges til at producere.
Det sker ikke naturligt, og dyrenes kasseres, så snart de ikke kan længere, hvilket er i en meget ung alder. De nedslides tidligt.
Et andet faktum er, at dyrene er avlet til at være ekstremt sultne, så hvis de ikke æder, så hviler de. Men de mange slagsmål, halebid, tomgangstygning osv. viser stress.
Man kunne som et forsøg lave en stald, hvor dyrene selv kunne vælge mellem betongulvet og de trange stier, eller frie arealer udendørs med skovdække, skygge og læ.
.
Det er nemt for branchen at give forbrugerne skylden. Men har branchen ikke selv nogle moralske eller etiske holdninger?
Forbrugerne ønsker det, der reklameres for, og langt de fleste reklamepenge bruges på animalske produkter - det er egentlig ret simpelt.
Der bruges milliarder på reklamer hver år, hvilket er fordi, det virker, og det ved alle producenter af produkter.
Hele systemet er guidet hen imod, at folk skal fortsætte med at spise dyr - offentlige midler, lobbymidler, detailkæderne, kantinerne osv osv. Ansvaret er fordelt flere steder, og handler ikke kun om forbrugeren, som er enormt påvirkelig.
Undersøgelser viser faktisk, at de fleste gerne vil skære ned på det animalske. Men det er ikke så simpelt, når et helt system påvirker en anden vej, og har gjort det i flere årtier.
Forbrugerne påvirkes af reklamer, af maden i kantinen og udvalget i butikkerne. Derfor bør der ikke være økonomisk støtte til kødreklamer, ligesom de offentlige kantiner kan gøre en stor forskel.
Hvis noget er forkert, er det så vitterligt okay at fortsætte med det, fordi, der er nogen, der vil købe det?
Kan du komme i tanke om alle mulige andre scenarier, hvor den samme logik kan bruges?
.
Mange danske landmænd ejer besætninger i de lande, og eksporterer gladeligt 15 millioner grise om året til blandt andet disse lande.
Tjek andre landes pladskrav her - ikke overraskende er vi ikke bedre:
https://www.lisel.dk/post/er-dyrevelf%C3%A6rden-v%C3%A6rre-eller-bedre-i-andre-lande
Der er ingen belæg for at påstå noget om bedre dyrevelfærd i Danmark, faktisk tværtimod.
Desuden har næsten alle andre lande i Europa forbudt avl af pelsdyr, så vi er reelt langt bagud på dyrevelfærdsfronten.
.
Delfingrisene modbeviser dette. Det er kold kalkulering, der ligger bag, at man har avlet efter alt for store kuld for blot at få et par stykker mere til at overleve.
Der er også mange syge dyr, der ikke kommer i sygesti.
De mange halte køer er også et eksempel på, at det ikke kan betale sig at ofre for meget i behandling af syge dyr.
Hvis det ikke kunne betale sig, så ville der ikke være de mange produktionssygdomme og den store dødelighed. De er der, fordi det netop KAN betale sig.
Alle produktioner kalkulerer med et spild - også produktioner med dyr.
.
Producenten af dyr har selv valgt sit erhverv, og har på forhånd vidst, hvilken produktion han gik ind til og kunne se sig selv i.
Man kan argumentere for, at vedkommende har fået meget dårlig rådgivning af både hans bank og brancheforening. Der er ikke taget hensyn til zoonoser, fremtidens natur eller klima.
Derfor burde disse også taget fælles ansvar og hjælpe landmanden i en anden retning.
Branchen modtager milliarder i offentligt støtte, og kunne samarbejde om, at disse milliarder blev brugt på en omlægning. I stedet arbejder de imod enhver grøn forandring både i EU og i DK.
Der er brugt mange millioner euro hvert år på at forhindre Farm to Fork-initiativet og End the Cage Age m.f.
.
Jeg vil gerne lade folk spise, hvad de har lyst til. Men jeg vil ikke lade et helt erhverv behandle dyr, som om de bare er produkter, der skal “effektiviseres” og være så “produktive” som muligt.
Lade dyr være i rammer, som har skabt diverse produktionssygdomme, som de lider af.
Det er ikke okay.
Jeg er klar over, at bekendtgørelserne som regel overholdes, men de er ikke lavet med hensyntagen til Dyrevelfærdslovens første tre paragraffer, som siger, at dyr skal behandles med omsorg og respekt.
For det er ikke omsorgsfuldt eller respektfuldt at avle millionvis af dyr ind i fabrikker i kroppe, som skal sultes for at skåne deres led pga. for voldsom vækst, og holde dyr på så lidt plads, at de ikke kan løbe rundt og lege, som de ellers ville gøre i fri natur.
Listen er lang over ting, som ikke er hverken tegn på omsorg eller respekt.
Handlede det om hunde eller andre 'favoritdyr', så ville loven straks blive lavet om og produktionen ville lukke - eller aldrig have eksisteret. Det er et tegn på hykleri, for der er ikke forskel på, hvad dyrene ville opleve i produktionen - det er lige slemt for dyret, uanset hvilket dyr det drejer sig om.
.
Den ultimative samling af svar med tilhørende kilder
Jeg har lavet en lille bog med alle de vinkler og spørgsmål, som oftest kommer op i debatten om dyr og landbrug.
Uanset hvilken side af debatten, du er på, så finder jeg det vigtigt, at vi kan være nysgerrige på hinandens vinkler - og kilder. Ligesom det er vigtigt at skelne mellem fakta, holdninger og etik.
Samlingen har alle tre dele, og det er vigtigt at sige, at det med landbrug og dyr er et kæmpe emne. Det kræver en indsats og lidt tid, hvis man aldrig rigtig har stillet spørgsmål om det før og søgt de reelle svar.
Vi er blevet bombarderet med myter og floskler i mange år. Det er blandt andet dem bogen adresserer.
