At bringe et individ til verden med det ene formål at skade det kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres. Desuden anvender ingen dette argument for de dyr, vi ikke spiser – fx hunde, der avles til hundekampe osv. (bortset fra dem, der selv driver hundekampe, og som naturligvis netop ville bruge dette argument). Uanset om et dyr avles til føde eller ej, er det ikke i dyrets interesse at få skåret halsen over og blive spist i en meget ung alder. Derfor formår dette argument – som alle argumenter, der bruges til at udnytte dyr – ikke at anlægge et perspektiv fra offerets side. Et dyr er ligeglad med, hvad det er avlet til; det ønsker blot at leve. Og det er ikke vores ret at diktere formålet med et andet individs liv. . .

Forskere besluttede i 2013 for første gang at beregne menneskets trofiske niveau (Human Trophic Level, HTL) - altså hvor i fødekæden vi reelt hører til. Deres resultater,(https://www.smithsonianmag.com/science-nature/where-do-humans-really-rank-on-the-food-chain-180948053/) som er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, kan være en smule nedslående for alle, der har været stolte af at indtage toppen af hierarkiet. På en skala fra 1 til 5 – hvor 1 er niveauet for en primær producent (en plante), og 5 er en ren toprovdyrart (et dyr, der udelukkende spiser kød og har få eller ingen naturlige fjender, som f.eks. en tiger, krokodille eller boa) – fandt forskerne, at mennesker, baseret på vores kost, scorer 2,21. Det svarer omtrent til en ansjos eller en gris. Resultaterne bekræfter det, som burde være indlysende: Vi er altædere, der kan spise en blanding af planter og dyr. For at være helt præcis betyder det ikke, at vi befinder os midt i fødekæden i den forstand, at vi rutinemæssigt bliver spist af rovdyr – i hvert fald ikke i det moderne samfund. Det betyder derimod, at hvis man i videnskabelig forstand skal være helt i toppen af fødekæden, skal man udelukkende spise kød fra dyr, der selv er rovdyr. Det passer åbenlyst ikke på os, når vi ofte indtager ris, salat, brød, broccoli, tranebærsauce og mange andre plantebaserede fødevarer. Oveni i, så kan vi endda fint klare os, endda med fordele, på en plantekost - præcis som grisene også gør. . . .

Det her argument siger, at fordi noget er naturligt, så er det godt eller ligefrem nødvendigt. Det virker det som om, at folk kun er interesserede i at retfærdiggøre noget ud fra, at det er “naturligt”, når det handler om at dræbe/spise dyr. Det er også naturligt at få parasitter og betændelsessygdomme, og det er unaturligt at vi har smartphones, tandbørster og respiratorer på hospitalerne. Argumentet holder ikke, da naturligt ofte er noget, som vi ikke ønsker i alle andre henseender. Under alle omstændigheder er der slet intet “naturligt” ved at spise animalske produkter i dag, eftersom definitionen af naturlig er noget, der ikke er menneskeskabt. De dyr, vi spiser, er • tvunget og systematisk avlet frem ved hjælp af onani og hormoner, • domesticerede og ikke vilde dyr (og er dermed i praksis en menneskelig konstruktion), og • fodres rutinemæssigt med antibiotika og andre fuldstændigt unaturlige stoffer. Det giver derfor overhovedet ingen mening at hævde, at det i dag er naturligt at spise kød eller andre animalske produkter. . . .

Mennesker har også altid gjort mange andre ting, som vi i dag ikke mener i orden. Vi har altid voldtaget. myrdet og begået incest. Vi har brændt kvinder på bålet til skue for masserne. Det var lovligt at slå på børn, kvinder og tjenestefolk. At vi spiste kød for tusinder af år siden har ikke meget at gøre med, hvordan vi lever og tænker i dag. Vi sov også udenfor, havde ingen elektricitet, og levede på en måde, som de færreste ønsker i dag. Nyere forskning (https://www.lisel.dk/post/pal%C3%A6o-og-plantekost-kunne-v%C3%A6re-mods%C3%A6tninger-men-hvad-ved-man-egentlig)er dog heller ikke så sikker på, at palæokosten faktisk er så kødrig. Der er fundet flere vegetariske spor blandt vores forfædre. Det er også værd at overveje, at nogle af vores forfædre, selv i nyere historie, var nødt til at spise dyr for at overleve. De måtte ignorere deres følelser af afsky, fortrydelse og tristhed for at "gøre, hvad der skulle gøres". Det kan have blivende konsekvenser for sindet, som fx PTSD der er registreret hos slagteriarbejdere (https://www.lisel.dk/post/verdensm%C3%A5l-6-anst%C3%A6ndige-jobs-og-%C3%B8konomisk-v%C3%A6kst-vs-et-plantebaseret-landbrug)og landmænd. Er det det værd? . . .

Planter har ikke et centralnervesystem, smertereceptorer eller en hjerne, hvilket betyder, at de nok ikke har evnen til at føle det, som vi kalder smerte (planter kan dog reagere på stimuli, hvilket er noget andet, ligesom naturen i sig selv ser ud til at indeholde en form for intelligens. Det er dog ikke det samme som en fysisk smerte eller at der er nogen tilstede, der lider). Men selvom planter følte smerte, kan du overveje, at det kræver cirka 7-10 kg. planteføde for at producere 1 kg. oksekød. Det er mange planter (som nok ikke føler smerte) og én ko (som helt sikkert føler smerte). Det betyder, at du redder mange flere planter og meget mere natur, ved IKKE at spise dyr. Overvej det her scenarie: Du kører langs en vej, hvor der er plantevækst på begge sider af dig. Pludselig kommer en hund ud på vejen - vil du køre hunden ned for at beskytte de mange planter eller vil du redde hunden? Kan du helt ærligt sige, at det at skære i et græskar eller save en gren af et træ er det samme som at skære i et dyr - skære i dig selv? Overvej også, at det kræver meget mere landjord at producere dyr. Det betyder, at det meste af vores produktion af fødevarer er marker, hvor der dyrkes foder til dyr. Disse marker sprøjtes med plantegifte, som igen ødelægger livet for vandløb og andet natur. Ønsker man både at passe på dyr, planter, natur og miljø - så dropper man at spise dyr. https://static.wixstatic.com/media/026835_2a0cd5e5c18447d6bba1a181c023ebc0~mv2.png .

Der er en ide om, at hvis dyrene er raske, kan ligge tørt og fodres godt, så har de det godt. Beviset er, at de reproducerer sig selv, så derfor må alt være i orden. I dag viser forskning dog, at det mentale er lige så vigtigt for dyrenes trivsel og ikke bare, om de spiser, og kan være drægtige. Desuden bliver syge dyr også drægtige. De fyldes med hormoner, får styret deres reproduktion, foder, og holdes lige akkurat i live til at kunne producere. Dødeligheden, antibiotikaen, og de mange produktionssygdomme (som netop er sygdomme, der skabes af at være i en produktion = ikke-trivsel) er et ret klart bevis på, at selv syge dyr, der ikke er i trivsel, kan tvinges til at producere. Det sker ikke naturligt, og dyrenes kasseres, så snart de ikke kan længere, hvilket er i en meget ung alder. De nedslides tidligt. Et andet faktum er, at dyrene er avlet til at være ekstremt sultne, så hvis de ikke æder, så hviler de. Men de mange slagsmål, halebid, tomgangstygning osv. viser stress. Man kunne som et forsøg lave en stald, hvor dyrene selv kunne vælge mellem betongulvet og de trange stier, eller frie arealer udendørs med skovdække, skygge og læ. . . .

Det er nemt for branchen at give forbrugerne skylden. Men har branchen ikke selv nogle moralske eller etiske holdninger? Forbrugerne ønsker det, der reklameres for, og langt de fleste reklamepenge bruges på animalske produkter - det er egentlig ret simpelt. Der bruges mindst 4 gange så mange reklamepenge på animalske fødevarer end på de plantebaserede. Fødevaresystemet, specielt i Danmark, er guidet hen imod, at folk skal fortsætte med at spise dyr - offentlige midler, lobbymidler, detailkæderne, kantinerne osv., fremmer og fastholder et meget højt forbrug af kød. Undersøgelser viser faktisk, at de fleste gerne vil skære ned på det animalske. Men det er ikke så simpelt, når et helt system påvirker en anden vej, og har gjort det i flere årtier. Forbrugerne påvirkes af reklamer, af maden i kantinen og udvalget i butikkerne. Derfor bør der ikke være økonomisk støtte til kødreklamer, ligesom de offentlige kantiner kan gøre en stor forskel i en grønnere retning med konkret hjælp fra Plantebranchen, som ved, hvad der virker i forhold til, hvordan man sælger det grønne. Men lad os igen se på argumentet om efterspørgsel: Hvis noget er forkert, er det så vitterligt okay at fortsætte med det, fordi, der er nogen, der vil købe det? Kan du komme i tanke om alle mulige andre scenarier, hvor den samme logik kan bruges? Fx våben, kokain eller alle mulige andre ting, som vi fx også sætter en aldersgrænse for eller fyrværkeri, som ikke kan sælges eller bruges hele året - heller ikke selvom, der er efterspørgsel nok. Så det, at der er efterspørgsel, gør det ikke automatisk i orden at sælge. .

Mange danske landmænd ejer besætninger i de nævnte lande, og eksporterer gladeligt 15+ millioner grise om året til blandt andet disse lande. Tjek andre landes pladskrav her - ikke overraskende er vi ikke bedre: https://www.lisel.dk/post/er-dyrevelf%C3%A6rden-v%C3%A6rre-eller-bedre-i-andre-lande(https://www.lisel.dk/post/er-dyrevelf%C3%A6rden-v%C3%A6rre-eller-bedre-i-andre-lande) Når vi vitterligt ikke vil give mere plads til et dyr, der har brug for løb, leg og udforskning, så kan vi ikke kalde os selv gode til dyrevelfærd. Der er ingen belæg for at påstå noget om bedre dyrevelfærd i Danmark, faktisk tværtimod.(https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-grisevelfaerd-halter-bagud-i-ny-undersoegelse-forhandlere-og-forbrugere-kan-goere-en-forskel/) Desuden har næsten alle andre lande i Europa forbudt avl af pelsdyr, så vi er reelt langt bagud på dyrevelfærdsfronten. .

Delfingrisene modbeviser dette. Det er kold kalkulering, der ligger bag, at man har avlet efter alt for store kuld for blot at få et par stykker mere til at overleve. De mange halte køer er også et eksempel på, at det ikke kan betale sig at ofre for meget i behandling af syge dyr og op mod 85 procent af køerne har mavesår,(https://www.maskinbladet.dk/artikel/105519_koerne-har-mavesaar-og-vi-ved-det-ikke) når de sendes til slagtning. Hvis det ikke kunne betale sig, så ville der ikke være de mange produktionssygdomme og den store dødelighed. De er der, fordi det netop KAN betale sig. Alle produktioner kalkulerer med et spild - også produktioner med dyr. Mere info - klik her. (https://www.lisel.dk/evidens?questionId=ff1c714b-5c99-4326-acc9-076e799ea7db) .

Producenten af dyr har selv valgt sit erhverv, og har på forhånd vidst, hvilken produktion han gik ind til og kunne se sig selv i. Man kan argumentere for, at vedkommende har fået meget dårlig rådgivning af både hans bank og brancheforening. Der er ikke taget hensyn til zoonoser, fremtidens natur, klima eller etik. Derfor burde disse også tag et fælles ansvar og hjælpe landmanden i en anden retning, sammen med det politiske system. Branchen modtager milliarder i offentligt støtte, og kunne samarbejde om, at disse milliarder blev brugt på en omlægning. I stedet arbejder de imod enhver grøn forandring både i EU og i Danmark! Der er brugt mange millioner euro hvert år på at forhindre Farm to Fork-initiativet og End the Cage Age, ligesom handling for mindre kvælstofforurening og meget andet. Der er ingen undskyldning for at fastholde dette ødelæggende erhverv, når de samlet kunne gå i en anden retning med hjælp og støtte fra os alle. Det er mere dyrt for os alle, at de ikke gør det. .

Det er smart og godt at der er mad til enhver pengepung, men billigt kød er ikke et succeskriterie i sig selv - og da slet ikke med alle de konsekvenser, som det har for vores sundhed, natur og for dyrene. Prisen er simpelthen for høj, selvom det ikke er afspejlet i selve produktet. Vi betaler landbrugsstøtten, vi betaler oprydningen og sundhedsudgifterne i forbindelse med kvælstofforureningen, for sprøjtegifte i vores drikkevand, for ammoniakforureningen i vores luft, for hjertekarsygdomme, cancer og diabetes 2 af det høje forbrug af kød, for den manglende natur osv. Desuden kan enhver pengepung spare penge ved at spise plantebaseret. Retter med bælgfrugter er billigere. .

Jeg vil gerne lade folk spise, hvad de har lyst til. Men jeg vil ikke lade et helt erhverv behandle dyr, som om de bare er produkter, der skal “effektiviseres” og være så “produktive” som muligt. Lade dyr være i rammer, som har skabt diverse produktionssygdomme, som de lider af. Det er ikke okay! Jeg er klar over, at bekendtgørelserne som regel overholdes, men de er ikke lavet med hensyntagen til dyrevelfærdslovens første tre paragraffer, som siger, at dyr skal behandles med omsorg og respekt. Det er ikke omsorgsfuldt eller respektfuldt at avle millionvis af dyr ind i fabrikker i kroppe, som skal sultes for at skåne deres led pga. for voldsom vækst, og holde dyr på så lidt plads, at de ikke kan løbe rundt og lege, som de ellers ville gøre i fri natur. Listen er lang over ting, som ikke er hverken tegn på omsorg eller respekt. Handlede det om hunde eller andre 'favoritdyr', så ville loven straks blive lavet om og produktionen ville lukke - eller aldrig have eksisteret. Det er et tegn på hykleri, for der er ikke forskel på, hvad dyrene ville opleve i produktionen - det er lige slemt for en hund, som det er for en gris, ko eller kylling. .

Det er noget af det sjoveste, for jeg kan ikke mindes nogensinde at have set nogen skrive bekymrede breve til Netflix for at udtrykke deres dybtfølte sorg over alle de mennesker, der mistede deres job i DVD-industrien, da verden gik over til streaming. Jeg har heller aldrig hørt nogen klage til deres bank over, at skiftet til digitale kontoudtog må have kostet tusindvis af folk i papirindustrien deres levebrød. Og da folk holdt op med at ryge - hvor var alle de bekymrede stemmer for de ansatte i tobaksindustrien dengang? Det virker som om, at der kun er bekymring, når det handler om de folk, der producerer dyr. Men sådan virker økonomien jo: ændrer man efterspørgslen, så ændrer udbuddet sig også. Landmænd, der virkelig ønsker at blive i erhvervet, kan omstille sig — til planteavl, for eksempel. Det er sket mange gange før i historien, og det vil ske igen. I sidste ende vejer nogens arbejde ikke tungere end andres liv. Det ville jo heller ikke have været etisk forsvarligt at fortsætte menneskeslaveriet blot for at sikre plantageejerne beskæftigelse. På samme måde kan vi ikke retfærdiggøre fortsat at producere dyr på fabrikker og helt ignorere etikken bag dette af frygt for, at slagteriarbejdere mister deres job.