Vi elsker hunde!!!
Vi mennesker har uden tvivl udviklet os sammen med hunden, som i dag på mange måder forstår os. Vi kan bruge dem på plejehjem, hos politiet, til at snuse cancer, hjælpe handicappede, angste, epileptikere eller bare som selskab og familiemedlemmer.
De er kloge, sjove, empatiske og nuttede.
Det ved vi, fordi vi kender dem, og er vant til dem.
Vi elsker dem.
Lad os lige prøve en lille tanke-leg
Forestil dig at være en hund. Du kan vælge at være en schæfer, en labrador eller en chihuahua eller en hvilken som helst anden hund. Bare sæt dig godt ind i, hvordan det må være at være en hund.
Du fødes af en mor, ligesom alle andre dyr og mennesker gør. Du er helt ny i verden. Du har dine sanser og dine instinkter. Du kan mærke, hvis noget er ubehageligt eller rart, om der er koldt eller varmt, blødt eller hårdt. Du kan lugte, din mor og dine søskende og det rum, som du befinder dig i. Du kan mærke din krop og din sult. Dine instinkter fortæller dig, at du skal finde noget mælk.
Din mor ligger på gulvet. Det gør du også. Det er lidt hårdt. Hun kan ikke rigtig bevæge sig, men du kan finde mælken og kravle over dine søskende, som du hurtigt lærer at kende på deres dufte. Din mor kan af en eller anden grund ikke rigtig gøre det, som en mor skal kunne gøre. Der mangler ligesom et eller andet i din verden.
Nogen af dine søskende dør.
Efter nogle uger bliver du taget væk fra din mor, og det er inden, du egentlig er klar til det.
Det eneste mad, som du kan spise, er mad, som din endnu sarte mave bliver syg af. Du har diarre, og det er ubehageligt. Du er blevet sat sammen med flere hvalpe, som du ikke rigtig kender, og i slås lidt om hierarkiet oven i alt det nye og fremmede.
Men du vokser hurtigt, og efter to måneder bliver du igen flyttet. Denne gang med en lastbil og en masse andre hunde til et nyt sted.
Her sættes du igen sammen med en ny flok, og I skal igen finde jeres plads. Det er lidt hårdt.
Din verden er i grå nuancer. Du kan ikke holde dig ren, for alle hvalpene spiser, skider og sover det samme sted som dig, og kommer ikke ud. Og der er kun en enkelt pind at lege lidt med, og den bliver hurtigt kedelig.
Men du vokser virkelig meget, og snart føles det som om, at der ikke engang er plads til at kunne lægge sig nogen steder.
Du er træt og ked af at være smurt ind i afføring hele tiden.
Du sættes igen på en lastbil, og det er skræmmende og ubehageligt.
Du skubbes ind i et rum og igennem nogle gange og sammen med fire andre skubbes du ind i en elevator.
Du går i panik, da du mærker dine lunger ætser, ligesom dine øjne og mund gør ondt. Du skriger.
Alting bliver sort.
Du blev kun 6 måneder gammel. Stadig en hvalp, selvom du blev virkelig stor.
Efter en uges tid er der nogle, der spiser resterne af din krop. Men måske var det godt, at dit liv i det mindste var kort.
Du tænker på din mor. Gad vide hvor mange kuld hun har født, og hvordan hun har det. Hendes liv er ikke lige så kort.
Vi kan sætte os i hundens sted og opleve ting sammen med dem. De har vores medfølelse. Vi kæmper for deres liv.
Vi gør sjældent det samme for andre dyr. Men tror du, at ovenstående oplevelse ville være en anden, hvis du var født som gris? Eller kalv? Eller kylling?
Dyr er dyr. Der er ingen forskel på deres evne til at sanse verden og deres egen krop. De er bevidste, oplevende individer med forskellige personligheder.
Det gør dem alle til noget særligt.
Hvis ikke vi ville producere hunde, som vi producerer de andre dyr, så skal vi slet ikke producere dyr.
Ingen af dem er ting, som vi bare kan gøre med, hvad vi vil.
Comments