The Planetary Health Diet fra EAT Lancet fremmer en kost med flere plantebaserede (uforarbejdede) fødevarer for at gavne både sundhed og miljø. Den har dog mødt kritik, som forskere nu præsenterer løsninger på - blandt andet forarbejdede fødevarer - læs her hvorfor.

I 2019 offentliggjorde EAT-Lancet Kommissionen 'Food in the Anthropocene: the EAT–Lancet Commission on healthy diets from sustainable food'. Den præsenterede en række vigtige anbefalinger for at hjælpe os med at spise både sundere og mere bæredygtigt. De kaldte kostforslaget the planetary health diet (PHD), som har fokus på at spise flere plantebaserede fødevarer og færre animalske produkter.
Ifølge eksperterne kan denne kost have en betydelig positiv indflydelse på flere af de planetære grænser.
Herhjemme blev de danske kostråd efterfølgende også ændret i en mere plantebaseret retning, og en udregning viser, at Danmark kan spare 14,9 milliarder kroner om året i sundhedsudgifter, hvis vi følger rådene om at erstatte en stor del af vores indtag af kød med bælgfrugter.
Evaluering og kritik
I 2023 blev PHD evalueret, og det blev tydeligt, at den har opnået stor støtte blandt forskere. Men kostrådene har også mødt kritik. Nogle mener, at den indeholder for lidt mad fra dyr og kan være svær at betale for, især i lavindkomstlande.
En forskergruppe fremhævede, at PHD muligvis ikke dækker behovet for vigtige vitaminer og mineraler som B12, calcium, jern og zink – især for kvinder i den fødedygtige alder. De pegede også på, at stoffer i plantefødevarer kan gøre det sværere for kroppen at optage disse næringsstoffer. Gruppen foreslog derfor at øge mængden af kød, fisk og andre animalske fødevarer i diæten.
Marco Springmann, en af de oprindelige forfattere bag PHD, svarede på kritikken. Han understregede, at en kost med mere kød og færre planter vil overskride planetens bæreevne. Hans beregninger viser, at det vil føre til flere drivhusgasser, større landbrugsarealer, højere fødevarepriser i fattigere lande og flere diætrelaterede dødsfald.
Springmann anerkendte dog, at det er vigtigt at tage hensyn til forskelligheder – både i menneskers behov og i deres adgang til mad. For mange handler plantebaserede diæter ikke om helt at udelukke kød, men om gradvist at bevæge sig mod en kost med flere planter.
Forskere præsenterer nu en rapport, som argumenterer for en mere plantebaseret løsning til de udfordringer, som kritikere har peget på.
Løsninger til at håndtere manglerne
Med deres nye rapport argumenterer forskerne for, at:
“en global overgang til en kost som PHD – der er sund for både mennesker og planeten – er mulig, hvis vi arbejder sammen og finder løsninger, der passer til forskellige behov og omstændigheder.”
De gennemgår i deres rapport, hvordan de ser, at EAT Lancet kan arbejde videre med deres anbefalinger på en måde, som kommer alle til gavn.
Syv retningslinjer for fremtiden
Forskerne bag evalueringen har foreslået syv nøgleområder, der kan hjælpe med at gøre den planetariske kost mere tilgængelig og tilpasset til forskellige behov.
Disse områder er:
Biotilgængelighed: Fokus på, hvordan næringsstoffer fra planter kan optages bedre.
Indfødte fødevarer og praksis: Inkorporering af traditionelle madteknikker.
Berigelse og kosttilskud: Muligheder for at tilsætte vitaminer og mineraler til plantebaserede fødevarer.
Kostens rummelighed: At tage hensyn til forskellige kulturer og behov.
Kønsbaserede forskelle: Vurdering af forskellige næringsbehov hos mænd og kvinder.
Forarbejdede fødevarer: En mere nuanceret tilgang til deres rolle.
One Health-tilgangen: At fremme sundhed på tværs af mennesker, dyr og miljø.
I mit indlæg her vil jeg fremhæve to områder, som ofte dukker op i debatten om plantebaseret kost: biotilgængelighed og forarbejdede fødevarer. En del af det skrevne er taget direkte fra rapporten og oversat, men en del er også selv formuleret.

Biotilgængelighed
Nogle vitaminer og mineraler kan være sværere for kroppen at optage, og derfor siges det, at plantekost er dårligere end animalsk. Det er dog muligt at dække sine næringsstofbehov på en plantebaseret kost, hvis man anvender nogle af de teknikker, som indfødte folk har brugt i århundreder.
Teknikker som formaling, iblødsætning, opvarmning, autoklavering (en form for behandling med damp), spiring og fermentering er effektive til at forbedre biotilgængeligheden af næringsstoffer i bælgfrugter, korn og oliefrø. Det kan også reducere de stoffer, som kan påvirke vores optagelse af nærinsstoffer. For eksempel kan koncentrationen af fytinsyre i bælgfrugter reduceres væsentligt gennem iblødsætning og kogning. Ligeledes fermentering – som er udbredt i Afrika – kan øge korns næringsværdi betydeligt via frigivelse af opløseligt jern, zink og calcium. Denne metode kan også øge indholdet af essentielle aminosyrer i korn og bælgfrugter, skriver forskerne, ligesom de mener, at det er viden, som er vigtig at dele til både forbrugere og fødevareproducenter.
Derfor vil jeg også gerne dele lidt af deres afsnit om calcium.
Calcium
Oxalsyre er en vigtig faktor, når det gælder om at forstyrre vores optagelse af calcium fra plantebaserede kilder. For eksempel optager vi næsten ikke noget af det calcium, der findes i spinat og rabarber på grund af oxalsyren. Til gengæld har vi en god optagelse af calcium fra grønne bladgrøntsager som majroer, grønkål og bok choy – faktisk højere end ved komælk og andre mejeriprodukter.
Vand, der er rig på calcium, beriget plantemælk og tofu er også fremragende kilder til calcium.
Forskerne gennemgår desuden jern og understreger vigtigheden af at overveje, at nogle af de faktorer, der kan hæmme optagelsen af visse næringsstoffer, samtidig kan være gavnlige for andre.
“Det er derfor afgørende at tage hensyn til effekten af både potentielle kostforstærkere og hæmmere, når vi forsøger at reducere ernæringsmæssige mangler og optimere sundheden. Bælgfrugter og korn er overkommelige og næringstætte kilder til protein, jern og zink og udgør den vigtigste kostkilde til menneskelig energi globalt. Bælgfrugter spiller en central rolle i bæredygtigt landbrug.”
Forskere mener, at det er vigtigt ikke at udelukke berigelse af næringsstoffer som calcium og B12 i plantebaserede produkter. I mange årtier har foder til landbrugsdyr været beriget med en lang række næringsstoffer, men der kan være flere fordele ved at berige plantebaserede fødevarer eller tage kosttilskud som B12 – ikke mindst i forhold til at holde os inden for de planetære grænser.
Forarbejdede fødevarer
EAT-Lancet-kommissionens planetære kostråd fraråder stærkt forarbejdede fødevarer. For mange af os er det åbenlyst, at vi bør undgå produkter som chips, men der findes også andre højt forarbejdede fødevarer, der kan spille en vigtig og sund rolle. Forskerne fremhæver eksempelvis fuldkornsbrød og calciumberiget sojamælk.
At antage, at en fødevare automatisk er usund og bør undgås, blot fordi den er stærkt forarbejdet, er “unøjagtigt og potentielt vildledende,” skriver de.
Plantebaserede alternativer spiller en vigtig rolle for dem, der skifter til en mere plantebaseret kost. Disse alternativer gør overgangen lettere, mere overskuelig og kan smage som det, folk allerede kender, samtidig med at teksturen kan være en vigtig faktor.
Talrige undersøgelser viser, at plantebaserede alternativer, sammenlignet med dyrebaserede alternativer, kan have flere sundhedsmæssige fordele og ofte være mere miljøvenlige. Et studie, der omfattede mere end 266.000 deltagere, viste, at et højere indtag af ultraforarbejdede dyrebaserede fødevarer og sukkerholdige drikkevarer var forbundet med en øget risiko for dødelighed fra cancer og hjertekarsygdomme. Forskerne fandt dog, at andre former for ultraforarbejdede fødevarer, såsom brød og korn, samt plantebaserede alternativer, ikke var forbundet med denne risiko.
Derfor mener forskerne, at EAT-Lancet-kommissionen bør give bedre anbefalinger og råd om, hvordan man kan vælge flere sunde alternativer, der er i tråd med en plantebaseret kost.
At tage til efterretning
Det er en virkelig god og grundig artikel, som her er udgivet. Forskerne gør klart, at det er vigtigt både at se tilbage og anerkende traditionel viden om fødevarer, men på samme tid også være åben for nye teknologier og løsninger.
Beviserne viser tydeligt, at mennesker og planeten ikke har råd til at sætte vores lid til de dyrebaserede løsninger. Vi skal sætte alle sejl ind på at fremme det plantebaserede og blive klogere på nauancerne i både det forarbejdede, hvordan vi tænker om forskellige næringsstoffer.
Jeg håber, at EAT Lancet Kommisionen vil tage denne vigtige artikel til efterretning og opdatere deres råd, samt give retningslinger for, hvordan regeringer og institutioner rundt om i verden kan implementere dem.
Kilder til forskellige påstande og undersøgelser er at finde i rapporten: Recommendations to address the shortfalls of the EAT–Lancet planetary health diet from a plant-forward perspective.