Der bruges enorme beløb på lobbyisme i EU, mens L&F gør det værre for landmændene og vores fælles natur. Men nu er der nye toner fra EU. En ny rapport lavet i samarbejde med miljøgrupper og den største landbrugslobby er måske vores nye vej til et mere naturvenligt landbrug med flere planter til mennesker.
Millionerne i lobbyen
Den lobbyisme, som ligger bag vores højtindustrielle landbrug, er en enorm maskine. Det kan være svært at forestille sig, hvor mange kræfter, der bruges på at få os til at spise mere og mere kød - men det er ikke småpenge.
I EU’s hovedkvarter, Brussel, bruger kød- og mælkeindustrien gennem Copa-Cogeca alene langt over 70 millioner kroner om året på politisk indflydelse. Landbrugslobbyen er dog ikke helt alene, for den tæller også den kemiske industri, som fastholder brugen af diverse sprøjtegifte og handelsgødning. Bayer brugte alene cirka 45 millioner kroner på otte forskellige lobbyvirksomheder i 2021. Dette for at fastholde brugen af deres gifte og modstanden til EU’s Farm to Fork strategi.
Beløbene i sig selv viser, at det er penge, som, for disse lobbyvirksomheder, må være godt givet ud. For disse penge fastholder de også, at industrilandbruget hvert år modtager en tredjedel af hele EU’s budget. Vores allesammens skattekroner. For dem køber de giftene til deres marker og sojafoderet fra sydamerika til dyrene i fabrikkerne.
I Danmark alene modtager industrilandbruget omkring én milliard kroner hver måned fra forskellige ordninger.
For de penge bliver vi ved at se skattefinansierede reklamer, som skal fastholde et højt forbrug af kød. Som skal fastholde dyr i bure. Som skal fastholde de miljøproblemer - og stigende udgifter, som denne industri skaber med de høje udledninger af kvælstoffer og brugen af gifte. Ligesom fortsat ødelæggelse af tropiske skove pga. tilhørende foderproduktion til dyrene.
Almindelig sund fornuft skriger, at alt det her ikke kan fortsætte.
L&F burde rådgive landmanden bedre
Danmarks grønne BNP handler om værdien af en række miljø- og naturtjenester. Den tager hensyn til omkostningerne ved forurening, udledning af drivhusgasser og nedslidning af Danmarks natur samt gevinsten ved at investere i forøgelse af naturen. Denne BNP viser, at vi taber 245 milliarder kroner om året på grund af skader på miljøet. Og beregninger på baggrund af vores plantefokuserede kostråd viser, at vi kan spare 15 milliarder om året i vores sundhedssystem, hvis vi droppede kødet fra firbenede dyr og lærte at spise bælgfrugter i stedet. Begge disse beregninger kan spores helt eller delvist tilbage til de prioriteringer, der gøres i industrilandbruget, reklamer og vores store fokus på produktion af dyr.
Værdien af landbruget er til gengæld faldet fra 20 procent af vores BNP til at have en bruttoværditilvækst på kun 0,9 procent. Det er på trods af stigende produktion og ‘effektivisering’.
Hvorfor tjene penge selv, hvis du bare kan få landbrugsstøtte, som ikke engang stiller krav til dine metoder?
Det er hårdt sat op, og jeg er faktisk ikke imod den almindelige landmand. Der er bare noget helt galt med den rådgivning han får fra sin lobbyvirksomhed. Det kan nemlig godt betale sig at dyrke regenerativt, da det giver et større udbytte på marken og sundere afgrøder med mere næringsværdi. Hvorfor er det ikke den rådgivning landmanden får?
Og når vi alle ved, at det er produktionen af dyrene, som både skader dyrene, men som også er den største årsag til overskridelse af flere af de planetære grænser, hvorfor rådgives landmændene så ikke i en anden retning?
Tænk, hvis L&F faktisk kunne se fidusen i at skabe flere arbejdspladser i landbruget, få et større udbytte på markerne og passe på jorden til de fremtidige generationer?
Jeg tror faktisk, at den almindelige landmand ønsker det bedste, men at hans egen organisation er afsporet, og afholder ham fra at sikre sin jord til fremtiden. Men måske er nye toner på vej, som vi faktisk kan se frem til.
Nye toner fra EU
For to dage siden - d. 4. september - blev en ny rapport med en aftale mellem både landbrug og miljøorganisationer præsenteret i EU på et pressemøde med Ursula Van Der Leyen.
Hun startede sin tale med at sige:
“Som vi ved, er Europa det hurtigst opvarmende kontinent. Vi kender og oplever alle de ekstreme vejrbegivenheder, der bliver stadig hyppigere, hvad enten det er hedebølger og tørke eller oversvømmelser, haglbyger, kraftig regn.
Men vi observerer også en stigende mængde udpinet og forurenet jord. Og disse jorde er mindre frugtbare og mindre modstandsdygtige over for oversvømmelse, og de er forringet i deres evne til at holde på både vand, men også kulstof.
Vi ved, at i nogle dele af Europa er tilgængeligheden af vand allerede et alvorligt problem.”
Det er vigtige ord, og hun fortsætter:
“Landbosamfundet er blandt de første ofre for disse kriser. Men samtidig rummer sektoren mange løsninger til at afbøde eller nogle gange endda vende virkningerne. Og vi starter ikke fra bunden.
Som I ved, har vi gjort vigtige fremskridt hen imod mere bæredygtighed. Det er blevet gjort af alle sektorer og aktører i sektorerne, men vi ved alle, at der skal tages mere ambitiøse skridt.
Og derfor er jeg meget glad for, at den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU præsenterer samtykkende – samtykkende, det er vigtigt at fremhæve – løsninger.”
Ariel Brunner er direktør for BirdLife Europe, og han repræsenterede en af de grønne grupper, som var med i forhandlingerne, der varede i syv måneder. Han udtalte til EuroNews, at:
"Denne aftale er ikke bare en milepæl, men forhåbentlig en game-changer. Efter måneders intense forhandlinger har vi endelig nået et vendepunkt, hvor der, på trods af de forskellige interesser og politik, er en kollektiv erkendelse af, at status quo simpelthen ikke er en mulighed."
Eftersyn af landbrugstilskud
387 milliarder euro. Så meget bruges der på landbrugsstøtte i EU. En af de mest betydningsfulde ting, som er aftalt i rapporten, er et eftersyn af den ordning. Det går ud på, at ændre ordningen fra at give støtte baseret på størrelsen af landbrugsarealet til at landmændene subsidieres i forhold til deres indkomst.
Alice Hancock fra Financial Times skriver:
"Den mest betydningsfulde anbefaling er en større revision af EU's CAP-støtteordning, som først blev lanceret i 1962 og forbruger en tredjedel af budgettet.
I stedet for at tildele direkte støtte til landmænd i overensstemmelse med mængden af jord, de ejer og forbinde det med obligatoriske miljøstandarder, anbefaler rapporten, at tilskud skal gå til "de aktive landmænd, der har mest brug for det" baseret på deres "økonomiske levedygtighed.""
Aftalen vil igennem landbrugsstøtteordningen (CAP) fokusere på:
1. at yde socioøkonomisk støtte målrettet de landmænd, der har mest brug for det;
2. fremme positive miljømæssige, sociale og dyrevelfærdsresultater for samfundet; og
3. styrkende betingelser for landdistrikter. Baseret på landmændenes økonomiske levedygtighed bør den fælles landbrugspolitik levere indkomststøtte til visse aktive landmænd på en meget mere målrettet måde.
Dyrene er altså også nævnt i forhold til velfærd - sammen med fokus på at robust videnskabelig forskning skal følges i forbindelse med produktion af dyr.
Den plantebaserede kost fylder også i rapporten
Noget af det mest interessante er, at rapporten anerkender, hvor vigtigt det er, at vi fremmer en plantebaseret kost.
Der står:
“For at forbedre en bæredygtig balance mellem dyre- og plantebaseret proteinindtag hos den europæiske befolkning, er det afgørende at understøtte denne tendens ved at balancere mod plantebaserede muligheder og hjælpe forbrugerne med at omfavne overgangen (til en mere plantebaseret kost, red.)”
Alt i alt, så lyder rapporten opløftende, da den opfordrer til en ambitiøs, men også gennemførlig ændring af vores fødevaresystemer. Den anbefaler landbrugsmetoder, som fokuserer på biodiversitet, mindre input af pesticider og gødninger, ligesom fortsat støtte til økologi og andre mere naturvenlige metoder.
Den kalder oveni på en “Nature Resoration Fund”, som er udenfor landbrugsstøtteordningerne. Den skal støtte landbruget i at genskabe og fremme naturlige habitater.
Endelig er der et ønske om strengere regler for markedsføring, så den plantebaserede kost kan fremmes. Der skal også være frivillige opkøb af produktioner, der ligger i regioner med intensivt opdræt af dyr.
Jeg er mindre glad for brug af ordet “frivillig”, da det sjældent har virket i Danmark, men det bliver spændende at følge.
To tunger
Artiklen her startede med et fokus på alle de kræfter, som fabrikslandbrugslobbyen bruger, for at fastholde den status quo, som ødelægger natur og indespærrer dyr. Efterfulgt af en helt ny rapport, hvor fabrikslandbruget selv er med til at formulere og underskrive en vision og plan for et mere naturvenligt landbrug med større fokus på plantebaseret kost.
Det virker meget selvmodsigende.
Fabrikslandbruget har også arbejdet hårdt imod End The Cage Age, som vil tvinge mængden af landbrugsdyr kraftigt ned og ud af burene. Ligesom de har kæmpet hårdt imod Farm to Fork, som også er EU’s plan for et grønnere landbrug med langt færre dyr.
Måske er vi en periode, hvor de føler sig nødsaget til at tale med to tunger, men hvor det grønne og dyrevenlige pres bliver større og større, så de til sidst må give sig i den retning?
Uanset, så er vi en spændende tid, hvor det kan betale sig, for os der tænker grønt og medfølende, at holde fast og fortsætte vores arbejde for dyrene og naturen.
Ursula von der Leyen, som bestilte rapporten, sagde til sidst, at aftalen vil indgå i en planlagt vision for landbruget, som hun vil præsentere i de første 100 dage af hendes nye mandat:
"Vi deler det samme mål. Kun hvis landmænd kan leve af deres jord, vil de investere i mere bæredygtig praksis.
Og kun hvis vi i fællesskab når vores klima- og miljømål, vil landmændene kunne fortsætte med at leve af denne jord.”
Jeg håber, at denne vision både inkluderer End the Cage Age, hvor dyrene kommer ud af burene og fabrikslandbruget, men også en ambitiøs grøn retning for vores fødevareproduktion, som vil genskabe og styrke naturen.
Erfaring viser, at vi skal se det, før vi kan tro på det - men vi kan starte med at håbe.
Commentaires