Landbrugets bidrag til dødelig resistens sker også på marken
- Lisel Vad Olsson
- for 3 dage siden
- 5 min læsning
Vi hører ofte om antibiotikaresistens. Vi skal passe på med brugen af antibiotika og hvilken slags, vi bruger. Det er landbruget, der står for den suverænt største brug af dem, men det også andre bekymringer fra landbruget i forhold til resistens. Både svampegifte og sprøjtegifte driver også resistensudviklingen - og vi ser allerede konsekvenserne i dag.
Der kommer hele tiden rapporter og nyheder om den planetære krise, som vi står midt i. Vores industrielle, vækstbaserede samfund udrydder andre arter og resten af det naturlige miljø. Et forandret klima og den måde, som vi producerer fødevarer på - især den måde, vi opdrætter dyr på - har dog også andre konsekvenser, som omhandler mikroorganismerne.
WHO og FN’s generalsekretær har længe advaret om den eskalerende krise med nye “superbakterier”, der opbygger resistens over for almindeligt anvendte lægemidler. Det anslås, at bakteriel antimikrobiel resistens var direkte ansvarlig for 1,27 millioner globale dødsfald i 2019 og bidrog til 4,95 millioner dødsfald. Der advares om, at tallene kan stige til over 10 millioner dødsfald årligt i 2050 – omkring det antal, der dør af cancer i dag.
Der bliver brugt og efterspurgt enorme mængder af antimikrobielle lægemidler, og med den følger også de resistente superbakterier. Men det er ikke mennesker, der primært driver forbruget: det skyldes i højere grad måden vi producerer dyr på. Dyr, der opdrættes til fødevarer i fabrikslandbrug, bliver syge i fabrikkerne, og der gives enorme mængder af medicin.
I både EU og USA anvendes over 70 procent af alle antibiotika i landbruget, og det samlede globale forbrug af antibiotika til animalsk fødevareproduktion forventes, i følge en undersøgelse, at stige med næsten 70 procent mellem 2010 og 2030. Der er dog set nogle fald, men i Danmark fx, er forbruget af antibiotika steget i produktionen af grise.
Det er også værd at lægge mærke til, at selvom forbruget pr. kg. kød kan være faldet, så producerer verden, og Danmark, flere og flere dyr om året, så det samlede forbrug alligevel er stigende for både mennesker og dyr.
Udviklingen forværres, fordi fabrikslandbrug anvender enorme mængder antibiotika til at fremme vækst og forebygge sygdomme hos ellers sunde dyr. De trange forhold i fabrikslandbrug gør det nødvendigt at anvende antibiotika, da det er upraktisk at diagnosticere og behandle hvert dyr individuelt. Disse forhold skaber samtidig ideelle betingelser for, at bakterier kan udvikle resistens. Situationen i industriel akvakultur, hvor antibiotika anvendes fra æg til voksen fisk, er tilsvarende eller værre.
Antibiotika nedbrydes ikke fuldt ud i dyrenes tarmsystem, og op mod 90 procent af de indtagne antibiotika udskilles gennem urin eller afføring, som ender med at forurene marker og grundvand. Landbrugets medicinske stoffer, og dens indvirkning, er overalt omkring os, og påvirker os.
Vi mennesker deler mange af de samme mikrober i vores krop og systemer, som dyrene. Dermed har vi også glæde af de samme typer antibiotika.
Sidste år skrev jeg et længere indlæg, som kun omhandler antibiotika med fokus på Danmark, hvor meget vi bruger, hvorfor og medarbejdernes rolle. Her er et citat fra det indlæg:
“...the world is heading towards a post-antibiotic era in which common infections will once again kill. If current trends continue, sophisticated interventions, like organ transplantation, joint replacements, cancer chemotherapy, and care of pre-term infants, will become more difficult or even too dangerous to undertake.
This may even bring the end of modern medicine as we know it.”
~ udtalelse fra Dr. Chan hos WHO.
Men antibiotika er kun en af de medicinske trusler fra fabrikslandbruget.
Det er ikke kun bakterier, der er en trussel
Svampen Candida auris er resistent over for alle de vigtigste svampemidler, vi har til rådighed. Bliver man ramt af denne svamp, og i forvejen har et svækket immunforsvar, så er dødeligheden på mellem 30 og 60 procent. Svampen har bredt sig til alle kontinenter og også i Danmark har man haft angrebede folk indlagt.
Forskere ser en sammenhæng mellem denne dødelige svamps fremkomst og brugen af en type landbrugssvampemiddel: triazoler – de samme kemikalier, der bruges til at behandle svampesygdomme hos mennesker. Globalt er triazoler blevet det mest anvendte svampemiddel i landbruget og sprøjtes på alt fra korn, raps og begonier til bønner og bananer.
I Danmark har man fundet stoffet i vores grundvand - også over grænseværdien.
En anden svamp, der rammer både mennesker og afgrøder, Aspergillus fumigatus, er ligeledes blevet resistent over for triazoler. Hos mennesker kan svampen forårsage dødelige infektioner (dødeligheden er 40 procent) hos immunsvækkede patienter. Et hollandsk forskerhold har fundet ud af, at resistensen er opstået i den hollandske blomsterindustri, hvor man rutinemæssigt og intensivt sprøjter med triazoler.
Ny forskning fra Danmark viser, at det er "vidt udbredt i det danske miljø". Dog er der også en tredje medicinsk trussel udover antibiotikaresistens og azolresistens.
De mange sprøjtegifte
En tredje trussel mod menneskers evne til at bekæmpe dødelige sygdomme kommer fra en mere uventet kilde: sprøjtegifte. sprøjtegifte som Roundup dræber såkaldt ukrudt, men mængden er steget kraftigt de seneste årtier, efter at agrokemiske virksomheder har genmodificeret afgrøder til at tåle dem bedre.
Nu har et forskerhold fra New Zealand opdaget, at disse ukrudtsmidler også påvirker bakterier.
Deres undersøgelse viser, at når bakterier udsættes for både ukrudtsmidler og antibiotika samtidig, kan mutanter med højere resistens udvikles. "I nogle tilfælde udviklede resistens sig 100.000 gange hurtigere," siger forskerne.
Det massive forbrug af antibiotika, svampemidler og sprøjtegifte i det industrielle landbrug underminerer livsvigtig medicin til mennesker.
Regeringer og internationale organisationer nedsætter arbejdsgrupper, task forces og laver retningslinjer for at håndtere den stigende resistens - også i Danmark. Men ingen ser ud til at ville tage fat om den egentlige årsag. Ingen har lyst til at tale om elefanten i rummet. Jeg får uendeligt meget lyst til at spørge, om der er en voksen til stede, eller om vi bare skal læne os tilbage og vente på, at alle katastroferne lander på samme tid?
Der er intet positivt at sige om det nuværende landbrug og den måde, vi dyrker mad på, fordi vi allerede ved, at der er andre og bedre måder, hvor forskellige gifte ikke er nødvendigt, og hvor dyrene ikke skal lide af diverse mange behandlingskrævende sygdomme.
Er det ikke endnu et tegn på, at det er på tide at forlade det industrielle landbrug og i stedet satse på agroøkologi og lokal fødevareproduktion - som de mange rapporter om naturkriserne peger på som løsning?
Det vil i høj grad hjælpe med at eliminere hovedårsagen til biodiversitetskrisen og flere af de overskredede planetære grænser, som klima, vandforbrug, nye stoffer, kvælstoffer og arealforbrug.
