Der er skabt en normalisering af vores fødevarevaner og landbrug, som er værd at se nærmere på. Vores fødevarer er nemlig viklet ind i utrolig mange processer, og påvirker vores verden mere, end man umiddelbart skulle tro.
Der er gode grunde til, at vores fødevarer og landbrug fylder så meget i forskning, medier og debat. Det er fx pga. kvælstof, biodiversitet, de andre planetære grænser og dyrenes liv og velfærd.
Desværre kan det hurtigt blive en betændt debat, fordi vores fødevarer også er viklet ind i vores identitet og selvforståelse. Farmors frikadeller betyder kærlighed og genkendelighed, og det vil vi for alt i verden ikke undvære, selvom vi godt ved, at farmors kærlighed ikke er begrænset til den mad, hun har serveret for os.
Vores ideer om og forståelse for mad kan ændre sig, når vi ser lidt tættere på, og virkelig bliver nysgerrige på processen - og på os selv.
Måske du fra starten tænker, at alt det her ikke kommer dig ved. Men både økonomi - din private og samfundets, dit helbred og det danske miljø er alle punkter, som bør have vores interesse. Ligesom lovgivningen omkring, hvordan vores landbrug må behandle millionvis af dyr i vores land, er noget, som kommer os alle ved.
Vores mad er derfor ikke en eller anden neutral ting i vores hverdag. Desværre - det ville være så nemt, hvis det var. Vores samfund og muligheder for indkøb fortæller os, at vi bare skal tage for os af hvad end, der lige tiltaler os. Som om, at det er ligegyldigt, hvad vi putter i os selv, og hvordan processen bag har behandlet både mennesker, land, dyr og miljø.
Jeg tror ikke på, at nogen af synes, at den slags virkeligt er ligegyldigt, selvom vores handlinger oftest afspejler det.
Vores mad er derfor ikke en eller anden neutral ting i vores hverdag. Desværre - det ville være så nemt, hvis det var.
Normalisering
Det, der er normalt i vores samfund, er også det, som er det nemmeste bare at indordne sig under og fortsætte. Det er svært at ændre ‘det normale’, og det er svært i det hele taget at få øje på og overveje, om det er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’.
Det er dog forunderligt, at noget, der er et relativt ‘nyt normalt’, så hurtigt er blevet normalt. Som fx fastfood, højt forarbejdet mad og generelt manipuleret mad, sammen med de store mængder kød. Men det er nok fordi, at det er så nemt at have med at gøre i hverdagen, og er skabt - manipuleret - til at give vores hjerner et fix. Det er hurtigt blevet vaner, som hænger sammen med et hurtigtkørende, overfladisk samfund.
Som jeg skrev, så er det nemt at have med at gøre i hverdagen, men det er ikke nemt, når vi skal arbejde med de konsekvenser, som de skaber på den lange bane. Disse konsekvenser er de store livsstilssygdomme, som koster os i sygedage, som koster os samfundsøkonomisk, og som koster os bekymringer og sorg.
Det er heller ikke nemt, når vi ser på de miljømæssige konsekvenser, som i høj grad koster os samfundsøkonomisk, men oveni også koster os bekymringer og sorg over tabt natur, rent drikkevand og dårlige jordforhold.
Når det kommer til dyrene, så vil vi helst kigge væk og ikke reelt forholde os til de liv og forhold, som vi byder dem. Det er ikke nemt at se på deres manipulerede kroppe, som skader dem og forestille sig et liv uden adgang til frisk luft og blå himmel.
Det normale er blevet til noget, som vi helst ikke vil forholde os til, da det vil tvinge os til at skulle skabe en ny normal. En ny normal kræver, at det er flertallet, som går med på den, da det normale ikke ligger hos minoriteterne.
Men er det ikke absurd, at det normale er, at uddele cigaretter til patienter med lungekræft? Nårgh, nej - jeg mener selvfølgelig bacon og pølse til patienter med hjertekarsygdomme og tarmkræft.
Er det ikke absurd, at vi må fortsætte med at hælde ulovlig gift på den jord, hvor vores madvarer skal gro, og hvor der er grundvand under, som vi skal drikke? Jo, landmænd forsætter med at få dispensation til at bruge ulovlige gifte. Det er normalt.
Det er også (absurd) normalt, at 25 procent af de grise, der fødes i landbruget, dør lang tid før, at de når til slagtealderen.
Vi ved jo godt, at det ikke bør være det normale. Vi ved godt, at der er noget helt galt i den måde, vi har indrettet vores fødevareproduktion på. Men hvordan er det blevet sådan, og hvordan ændres det?
Lobbyisme og reklamer
Erhvervet har gjort det muligt gennem både massivt lobbyarbejde og massive reklamekampagner, som har skabt myter, der har kraftigt medvirket til den tilknytning, som vi har til bestemte fødevarer i dag.
Da det er hos dem, det normale er blevet skabt, så er det også gennem de samme mekanismer, at noget nyt normalt skal på banen. Det vil sige gennem politiske tiltag og krav til hvem og hvad, der må reklameres for. Ligesom man allerede har gjort med fx alkohol og cigaretter. Disse er direkte sundhedsskadelige, ligesom mange af vores fødevarer er, men produktionen af bestemte fødevarer er også skadelig for vores jord, luft og drikkevand. Oveni ved vi, at millionvis af dyr lider - at det reelt er dyremishandling at producere dyr på fabrikker. Alle argumenterne er derfor på plads for at lave politiske tiltag, der kan ændre vores daglige reklamebilleder.
En ret nem vej på starten til en ny normalisering ville være, hvis vores politikere tog vores kostråd seriøst. De har brugt penge på at skabe disse klima-kostråd, gået gennem forskning mv. for at tage hensyn til både sundhed og klima. Men de bruges ikke aktivt i vores offentlige køkkener. Det mest underlige er, at man har undersøgt, hvad det ville betyde økonomisk for vores sundhedssystem, hvis vi alle spiste efter disse kostråd - 14,9 milliarder kroner om året - men alligevel er det ikke standard på vores hospitaler at følge dem. Hvorfor har de brugt tid og resurser på disse kostråd for bare at gemme dem væk på en hjemmeside? Det er jo en oplagt mulighed for at servere nærende mad og køkkenet kan dele deres opskrifter, så folk kan begynde at bruge dem derhjemme. Det gør de blandt andet på hospitalerne i New York.
En anden nem vej ville naturligvis være at implementere kostrådene i alle de offentlige køkkener og via den vej vise os alle, at det er vejen frem - og, at det smager godt, og faktisk kan spare os mange penge. En tredje nem vej ville være, at man fjernede moms på de sunde og miljøvenlige fødevarer og evt. lagde en afgift på de miljøskadelige varer og brugte denne til at hjælpe landbrug med at omstille sig. Og til slut, som allerede nævnt, at forbyde reklamer for fødevarer, som er sat i direkte forbindelse med fx cancer og hjertekarsygdomme - og i det mindste ikke støtte disse økonomisk gennem forskellige subsidier, som man gør i dag.
Værktøjerne er der, og de skal alle bruges til at skabe en ny normal.
De fleste vil faktisk gerne
Undersøgelser viser, at de fleste faktisk gerne vil spise både sundt og klimavenligt (hvilket også er miljøvenligt, bedre for beskyttelsen af drikkevand og meget mere). Ligesom de fleste ikke ønsker at skade dyrene, men tværtimod ønsker, at dyrene har det godt.
Det er bare ikke det, som vi ser, når vi følger folks handlinger.
Det handler om, hvad der er normalt og det sociale pres, som man kan opleve, når man ikke handler normalt, og gør som de andre. Det handler om vaner, dopamin og det faktum, at adfærdsændringer for rigtig mange mennesker føles som om at bestige Mount Everest.
Man kan dog sige, at det ikke er nogen hverken undskyldning eller forklaring for at købe produkter, hvor dyr har lidt under forfærdelige vilkår. Normalt eller ej, svært eller ej, så er det i princippet ligeså nemt at lade være med at købe kød fra gris og ko, som har haft det dårligt i et produktionssystem, som det er lade være med at købe kød fra hunde, delfiner og elefanter.
Det er nemt at lave fx retter fra Thailand, Mexico og Indien og lade sig inspirere af alt den mad, som der deles i Veganerudfordringen eller på de plantebaserede blogs.
Vi kan alle være med til at skabe en ny normal, og jeg vil vove at påstå, at vi er på vej, men at det er svært for både dyrene og naturen at vente på os alle.
Comments